Fra DKK 8.125,-
Pris pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse. Varighed: fra 14 dage
Dato | Afrejsested | Pris fra DKK |
---|---|---|
10-11-2021 | Aalborg | 8.125,- |
10-11-2021 | Aalborg | 10.995,- |
Vores rejsekonsulenter kan kontaktes for forespørgsel på følgende
Tag 14 eller 28 dage til skønne Thailand og oplev den flotte natur, de lækre strande og den venlige befolkning.
Det rolige område lidt udenfor Hua Hin ligger op til afslapning i skønne omgivelser på hotel Terra Selisa, der er beliggende helt ned til stranden. Her er der rig mulighed for at du kan koble fra og bare nyde den rolige og afslappende stemning. Ud over dette, byder området også på et forskelligt udvalg af oplevelsesmuligheder med blandt andet udkig efter lyserøde delfiner og besøg i nationalparken.
Kun omkring en kilometer fra hotellet ligger nationalparken Sam Roi Yot. Navnet på parken betyder ”de trehundrede bjergtoppe”, hvilket stammer fra udsigtspunkterne, der findes på toppen af parken.
Parken har et stort udvalg af flotte planter og mange vilde dyr, så der er mulighed for at opleve både aber, fugle, slanger og gekkoer i den smukke park.
Lige nedenfor hotellet findes stranden Dolphin Beach. Stranden er opkaldt efter de forskellige arter af delfiner, som lever ud for kysten. Noget helt specielt for stranden netop her er, at der lever en art af lyserøde delfiner i vandet, som normalt kun findes ud fra kysterne ved Kina, Singapore og Vietnam.
Fra hotellet kan de lyserøde delfiner ofte spottes, så læn dig tilbage med en kølig drink og nyd udsigten til de smukke delfiner.
I programmet ovenfor har vi givet et bud på, hvordan 14 dages ferie til det sydlige Hua Hin kan planlægges. Her er der planlagt alt fra afslapning og badning ved hotellet, fisketur med en lokal fisker, besøg i Khao Sam Roi Yot National Park og meget mere. Skal du på tre ugers rejse, kan programmet udvides med flere oplevelser og udflugter eller du kan tilføje flere dage ved poolen og stranden. Vores rejsekonsulenter sidder klar til at hjælpe med at sammensætte et program helt efter dine ønsker.
Ankomst
På ankomstdagen er der tid til at lære hotellet og de nærliggende omgivelser af kende. Pak kufferten ud og skift til ferietøjet, så du er klar til at nyde nogle skønne dag i Thailand.
Afslapning
Brug de første dage på at slappe af og nyde varmen. Tag en dag til poolen eller stranden og slap helt af med en god bog og en kølig drink.
Du kan også vælge at udforske området omkring hotellet ved at gå en tur i nærområdet.
På tur til Khao Sam Roi Yot National Park
Khao Sam Roi Yot National Park er en marine-nationalpark i Kui Buri Distriktet. Parken dækker et område på 98 kvadratkilometer og blev grundlagt i 1966.
I Khao Sam Roi Yot er der flere seværdigheder at besøge. Herunder kan du udvælge de steder, du allerhelst vil opleve:
Udflugter er ikke inkluderet i prisen og skal tilkøbes ved siden af.
Afslapning og badning
Efter nogle dage med mange oplevelser i Khao Sam Roi Yot National Park er det oplagt at tage en dag med afslapning og badning.
Fisketur med lokal fisker
Tag på en 3 timers fisketur ude i Golfen inkl. alt udstyr. Her vil den lokale fisker hjælpe med vejledning i fiskeudstyr og de forskellige fisk, der kan fanges på turen.
Er du så heldig at fange en fisk eller to, kan restauranten på hotellet være behjælpelige med tilberedning.
Udflugter er ikke inkluderet i prisen og skal tilkøbes ved siden af.
Dagstur til Hua Hin
Her kan du blandt andet opleve kongefamiliens palads, spille en runde golf eller besøge Khao Hin Lek Fai, som er Hua Hins flotteste udkigspunkt
Udflugter er ikke inkluderet i prisen og skal tilkøbes ved siden af.
Afslapning og badning
Dagen er sat af til ren afslapning og badning i dit helt eget tempo. Nyd en rolig dag i den thailandske varme.
Monsoon Valley vingård
Besøg Monsoon Valley vingård, som ligger ca. 1 times kørsel fra Dolphin Bay
Monsoon Valley er en thailandsk nationalvin med drueplantage i Hua Hin-området. Vinmarken er ca. 110 hektar stor og her dyrkes druesorterne Colombard, Chenin Blanc, Sangiovese, Rondo, Shiraz, Muscat, Dornfelder, Merlot, Cabernet Sauvignon og Sauvignon Blanc.
Der ligger en restaurant på stedet med udsigt over vingården, hvor der serverers international mad og husets vine.
Udflugter er ikke inkluderet i prisen og skal tilkøbes ved siden af.
Afslapning og badning
Brug de sidste to hele dagen på at komme helt ned i gear og få slappet af. Nyd de sidste solstråler, en dukkert i poolen eller havet og en kølig drink på de sidste dage af ferien.
Hjemrejse
Feriens sidste dag er kommet, kufferten skal pakkes og turen går mod lufthavnen igen.
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
I vil blive indlogeret på hotel Terra Selisa ca. 38 km syd for Hua Hin ved Nationalparken Sam Roi Yot.
Hotellet er beliggende helt ned til den smukke strand Dolphin Beach, hvorfra der er rig mulighed for at nyde en dukkert eller sejle en tur i hotellets kajakker, som kan lejes gennem hotellet.
Faciliteterne på hotellet inkluderer blandt andet: gratis WiFi, vaskeservice, taxaservice, scooter- og cykeludlejning samt hotellets egen restaurant med udsigt til stranden, hvilket er den perfekte lokation til smukke solnedegange og en kølig drink.
Værelsesfaciliteter: aircondition, minibar, TV, privat bad/toilet og veranda.
Tilmeld dig Samson Travels nyhedsmail og hold dig opdateret med de nyeste rejser og bedste tilbud