Grupperejse til Irland

Besøg grønne og eventyrlige Irland

Fra DKK 12.995,-

Pris pr. pers. v/2 pers. i delt dbl. værelse

Dato Afrejsested Pris fra DKK
30-04-2020 Aalborg 12.995,-
  • Fly Aalborg – Dublin t/r
  • Transfer lufthavn – hotel t/r
  • 1 nat på 4* Maldron Hotel, Belfast
  • 1 nat på 4* Maldron Hotel, Derry
  • 3 nætter på 3* Wyatt Hotel, Westport 
  • 3 nætter på 3+* Grand Hotel, Tralee
  • 1 nat på 4* Jurys Inn, Dublin
  • Halvpension
  • Dansk rejseleder
  • 10 udflugter iflg. program
  • Enkeltværelse (begrænset antal): kr. 2590,-

På denne grupperejse til Irland, vil I opleve mange af de steder, man bare må opleve, når landet besøges. Med kyndig vejledning fra den erfarne og historieuddannede rejseleder, Anders Bager Eriksen, vil I ikke kede jer, når I bliver underholdt med spændende historier, gamle sagn og måske endda en lille sang.

Turen starter i den nordirske hovedstad Belfast, hvor I vil få en rundtur i bus. I kommer forbi Belfast Cathedral, rådhuset, Ulster Hall og Titanic-museet, mens jeres rejseleder informerer om de mange spændende bygninger og tilhørende historier.

Undervejs på turen kommer I blandt andet til at opleve Connemara Nationalpark med det tilhørende kloster, Kylemore Abbey, de 214 meter høje klipper Cliffs of Moher, som er beliggende ud til det livlige Atlanterhav og endelig den 170 km lange Ring of Kerry, hvor imponerende udsigter, majestætiske bjerge og store floder vil imponere. Glæd jer til at blive imponeret og fascineret over Irlands smukke natur og mange spændende historier, når I bevæger jer rundt i landet.

Turen arrangeres i samarbejde med Historiske Rejser

 

Flytider 

Udrejse:
Afgang Aalborg kl. 06.30 - ankomst Amsterdam kl. 07.50 
Afgang Amsterdam kl. 09.45 - ankomst Dublin kl. 10.25

Hjemrejse: 
Afgang Dublin kl. 13.20 - ankomst Amsterdam kl. 16.00 
Afgang Amsterdam kl. 21.10 - ankomst Aalborg kl. 22.30 

Vi gør opmærksom på følgende: 
Turen er ikke for gangbesværede 
Entréer til museer, sejlture og koncerter er ikke inkluderet i prisen 

Dag 1

Ankomst til Dublin

Rejseleder Anders Bager Eriksen flyver sammen med gruppen til Irland.
Efter ankomst til Dublin køres der direkte til Belfast. Undervejs passeres sagnomspundne steder som Hill off Tara, Newgrange, en gravhøj, som er 600 år ældre end pyramiderne

I Belfast, udforskes den Nordirske hovedstad på en guidet køretur. Belfast er en kontrastfyldt by. Den spænder bredt fra de politiske vægmalerier til det smukke parlaments bygning Stormont. Belfast har undergået en stor forvandling og er blomstret op de seneste år.

Der er tid på egen hånd – Vi spiser aftensmad og overnatter på Maldron Hotel Belfast.


Dag 2

Belfast til Derry

Guidet tur i bus rundt i Belfast. Dagens første stop er ved Carrickfergus, der er en af de flotteste Anglonormaniske borge i Irland. Mulighed for formiddagskaffe her, før der køres videre ad kystvejen ”Antrim Coast Road”. Området er formet af dale, der forlænger sig ud i de mange fjorde. Game of Thrones fans vil kunne genkende området.

Frokost i Ballycastle og en gåtur med kig til Rathin Island. Vi fortsætter med udsyn til den dramatiske rebbro Carrick-a-rede, den forbinder fastlandet med den lille klippeø Carrick-a-rede. Vi skal også se og opleve naturfænomenet Giants Causeway – det helt unikke sekskantede søjlestenformationer. Der er afsat tid til at gå en tur på stenene. En vandretur på nærliggende stisystemer er også en mulighed.

Vi spiser aftensmad og overnatter på Maldron Hotel i Derry. Dagens sidste aktivitet, er efter aftensmaden, en guidet byrundtur op til bymuren.


Dag 3

Derry til Westport

Vi tager en byvandring i det katolske område Bogside, før vi forlader Derry. Bogside er kendt for sine farverige husgavle. De vidner om tiden om den politiske konflikt i Nordirland. Afgang fra Derry og afsted mod Donegal, som er dagens første stop. Her opleves den smukke Donegal Abbey og hyggelige butikker.

Afsted videre mod Sligo for at opleve halvøen Mullaghmore. Sligo er i øvrigt byen hvor forfatteren og nobelprisvinder William Butler Yeats, havde en stor del af sin opvækst.

Vi spiser aftensmad og overnatter de næste 3 nætter på Westport Wyatt Hotel.

Byen Wyatt er hyggelig og stemningsfulde by – en af de bedste byer i Irland for at opleve autentisk irsk musik. Her kan opleves parken ved Westport House eller det flotte gods.


Dag 4

Connemara

I dag venter flotte naturoplevelser, når vi skal afsted til Clew Bay – en bugt i County Mayo, som byder på en sjælden udsigt til de mere end 200 sunkne øer. Herefter stop ved foden af det hellige bjerg Croagh Patrick, som benyttes til den årlige pilgrimsfærd. Bjerget er derudover også et mindesmærke for den Store Irske Hungersnød i årene 1845-49, hvor en million irere omkom pga. sultkatastrofen.

Vi skal kort efter ud og vandre i de smukke landskaber omgivet af søer, bjerge og rislende bække. Der er tid til kaffestop og at kigge på byen Leenaun. Frokost spises ved Kylemore Abbey. Det var oprindeligt et kloster, og senere benyttet som pigeskole. Herregården er meget idyllisk beliggende ved søområde. Tilhørende er en flot Victoriansk have og en kirke.

Afsted igen med bussen ud og på de små veje til Clifden, der er en af de byer, hvor der stadig tales gælisk. Clifden er den hyggeligste by med farverige huse, butikker og cafeer – nyd byen til fods. Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen. Aftensmad spises på hotellet. Der tilbydes mulighed for at komme ud og høre irsk folkemusik.


Dag 5

Achill Island (halv dag)

Efter morgenmad kører vi mod Achill Island. Her opleves det autentiske og traditionelle Irland, og tiden står næsten stille. Som vi nærmer os øen og kører mod Achill Sound, bliver vi mødt af spektakulære strande og bjergrigt terræn. Vi besøger spøgelsesbyen ”Deserted VIllage”. Landsbyen blev forladt under hungersnøden. Der bor folk på øen – om end ikke så mange.

Frokost arrangeres undervejs.

Eftermiddagen er på egen hånd i Westport.


Dag 6

The Burren og fantastiske Cliffs of Moher

Dagens første stop er The Burren. Burren betyder på Gælisk ”et klippefuldt sted”. Vi bliver mødt af den store kalkstensslette. Det minder om en stenørken, hvis flora går fra arktisk til subtropisk. Vi skal naturligvis ud og gå på stenene, før vi fortsætter til Cliffs of Moher.

Cliffs of Moher - de høje og majestætiske klipper, der rejser sig 214 meters fra Atlanterhavets bølger. Klipperne er vilde, rå og imponerende. De har et rigt fugleliv. Lomvier, søpapegøjer og skarver er nogle af arterne, som klipperne bebos af. I klart vejr kan man se uendelig lang – selv i blæst og regn er det en stor oplevelse at besøge området. Frokost ved Cliffs of Moher. Herefter kører vi videre gennem det sydlige County Clare. Vi sejler over Shannon bugten, for at komme til Tralee.

Vi skal bo de næste 3 nætter i Tralee og spiser aftensmad på Grand Hotel

Charmerende Tralee er County Kerrys hovedby, med kun en times kørsel fra Mount Brandon, et af Irlands højeste bjerge. Tralee er ideel, som base til for naturoplevelserne Ring of Kerry og Dingle.


Dag 7

Ring of Kerry

Endnu en flot naturoplevelse venter i dag. Vi skal køre den ikoniske Ring of Kerry, som er beliggende på halvøen Iveragh. Vi får alle Irlands skatte forærende på den 170 km lange køretur. Forrevne klipper med bølgerne, der brager ind over samt bjergtoppe, der strækker sig mod himlen og ensomme strande, søer og floder. Vi besøger undervejs en fårehyrde, som viser os kunsten at styre en flok får ved hjælp af hans hunde.

På den sydlige del af Ring of Kerry passerer vi gyldne strande. Vi kører også igennem det dramatisk bjergpas Molls Gap, som bringer os videre ind i Killarney Nationalpark. Køreturen er den fineste oplevelse med storslået udsigter til søer og bjerge.

Her gør vi stop ved Ladies View – panoramisk udsigt over Killarney søerne. Selv Dronning Victorias hofdamer blev imponeret tilbage i 1861.


Dag 8

Halvøen Dingle

Afsted til Halvøen Dingle. Et kort stop i Annascaul, hvis kendte bysbarn er Tom Crean, som deltog i flere arktiske ekspeditioner. Vi ser den lille udstilling og drikker en kop kaffe. Herfra køres til Dingle, hvor man kan vælge at se det flotte akvarium, eller tage på en sejltur i bugten. Vi håber at delfinen Fungi, vil komme ud og lege med os. Frokost spises i en af byens restauranter.

Efterfølgende kører vi til den vestlige del af halvøen, Dingle Slea Head, for at se de ca. 1000 år gamle keltiske bikube hytter - også kaldet ”Beehives” – som er lavet af sten og er formet som en bikube.

Næste stop er ved et udkigspunkt, hvorfra vi skal prøve at se ud til Blasketøerne. Øerne, der nu er ubeboet, var befolket indtil 1953 – omend med meget få beboere. Dagens sidste stop er ved Gallarus Oratory – et lille kapel bygget af sten.

Nu tilbage til hotellet. Der er tid på egen hånd i Tralee og efterfølgende aftensmad på hotellet.


Dag 9

Glendalough og Wicklow Mountains

I dag er der tidlig afgang fra Tralee. Vi skal køre på tværs af landet for at komme til Dublin. Vi vil dog stoppe i Wicklow Mountains, og få den sidste frodige natur med, inden vi når storbyen Dublin. Wicklow Mountains er også kendt som ”Irlands have”. Vi skal her opleve Glendalough, et af de smukkeste steder i Irland. Det er på smukkeste vis omgivet af søer og bjerge.  Det gamle pilgrimsted kan dateres tilbage til det 5. århundrede. Vi kommer til at mærke historiens vingesus, når vi går rundt i det gamle munkesamfund. Lig mærke til Glendaloughs berømte vartegn: rundtårnet som bygget for 1000 år siden.  Vi spiser frokost i Glendalough. Efter en god pause, kører vi videre gennem de panoramiske Wicklow Mountains.


Dag 10

Dublin og retur til Aalborg

Vi har den tidlige formiddag på egen hånd. Seværdigheder som Christchurch, Sankt Patricks Cathedral, Templebar kan nås. Hotellet forlades ca. kl. 11.00 og bussen kører mod Dublin lufthavn.


Der tages forbehold for ændringer i programmet.

 

Hotel Maldron Belfast ****

Hotel Maldron ligger i hjertet af det centrale Belfast. I kort afstand til butikker, restauranter og historiske seværdigheder. 
Alle værelser har wifi, fladskærms tv, faciliteter til at lave te og kaffe samt eget badeværelse med toilet, brusebad og føntørrer. 

Adresse: 20 Brunswick Street, Belfast.

 

Hotel Maldron Derry ****

Hotel Maldron ligger i hjertet af Derry, indenfor bymurene med kort afstand til restauranter og seværdigheder. 
Alle værelser har wifi, fladskærms tv, faciliteter til at lave te og kaffe samt eget badeværelse med toilet, brusebad og føntørrer.

Adresse: Butcher street

 

Hotel Wyatt Westport ***  

Wyatt boutique hotel er beliggende i hjertet af Westport by. Gågaden er lige uden for hotellets hoveddør. Et meget hyggeligt hotel med nem adgang til musik, pubber og byen. 
Alle værelser har tv, wifi og faciliteter til at lave kaffe og te samt eget badeværelse med toilet, bad og føntørrer. Indretning varierer fra værelse til værelses. 

Adresse: The Octagon, Westport, Co. Mayo

 

The Grand Hotel Tralee ****

The Grand hotel er et hyggeligt og charmerende boutiqe hotel, beliggende i hjertet af Tralee. 
I kort afstand til butikker, restauranter og seværdigheder. 
Alle værelser har wifi, fladskærms tv, faciliteter til at lave kaffe og te samt eget badeværelse med toilet , bad og føntørrer. 

Adresse: Denny St. Tralee, Co. Kerry

 

Jurys Inn Dublin Christchurch ***

The Jurys Inn er et godt 3*** hotel med særdeles central beliggenhed i Dublin. Beliggende ved Christ Church Cathedral. Temple Bar kan nåes til fods på ca. 10 min. 
Alle værelser har wifi, fladskærms tv, faciliteter til at lave kaffe og te samt eget badeværelse med bad, toilet og føntørrer.

Adresse: Christchurch Place, Dublin 8, D08 REK7

De bedste tilbud

Tilmeld dig Samson Travels nyhedsmail og hold dig opdateret med de nyeste rejser og bedste tilbud