Fuerteventura, Gran Canaria og Tenerife

Rejs på ferie til De Kanariske Øer og oplev Fuerteventuras lange sandstrande, Gran Canarias vilde landskab eller Tenerifes højeste punkt, Teide. 

De Kanariske Øer er for mange oplagte rejsemål henover vinteren, men øerne kan også sagtens besøges om sommeren. Vinterperioden er højsæson for De Kanariske Øer, så vil du opleve øerne uden alt for mange turister, kan en tur hertil i sommerperioden anbefales. 

Selvom øerne ligger tæt, er de forskellige på hver deres måde. Gran Canaria og Tenerife minder nok mest om hinanden, hvor Fuerteventura virkelig skiller sig ud med sit mere flade landskab og kilometerlange sandstrande. Selvom naturen på Gran Canaria og Tenerife kan virke meget ens, findes der stadig mange, som enten er til den ene eller anden ø.

På Tenerife er turistområderne vokset sammen, da man tidligere udvidede områderne med flere hoteller, restauranter og butikker. På Gran Canaria er turistområderne stadig mere opdelte med Puerto Rico og Puerto de Mogán i syd og Maspalomas og Playa del Inglés på østkysten.

Læs mere om rejsemålene og rejserne herunder og lad dig inspirere til din næste rejse til De Kanariske Øer.





De bedste tilbud

Tilmeld dig Samson Travels nyhedsmail og hold dig opdateret med de nyeste rejser og bedste tilbud