Fuerteventura

Fra DKK 6.230,-

Rejseforslag: pris pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse. Varighed: 8 dage

Rejseforslag til Fuerteventura

  • Fly Aalborg - Fuerteventura med mellemlanding t/r
  • Overnatning i lejlighed på 3-stjernet hotel
  • Endagsudflugt rundt på øen

Solskinsferie på Fuerteventura

Fuerteventura er den næststørste af de kanariske øer, men den er ikke ligeså turistpræget som blandt andet Gran Canaria. På denne ø er der nogle af de mest fantastiske strande med helt hvidt sand, der mest af alt minder om strandene i Caribien – her slipper du dog for den lange flyvetur for at komme på strandene på Fuerteventura.

På Fuerteventura finder du dog også de smukke sorte lavastrande. Øen har 152 forskellige sandstrande, så hvis det er badeferie du søger, er Fuerteventura helt perfekt!

Der er dog også forskellige ting at lave hvis du trænger til en pause fra at ligge på strande. Der er fx masser af shopping muligheder, og priserne er ofte lavere end så mange andre steder. Du kan både vælge mellem forskellige shopping centre eller markeder, hvor der er rig mulighed for at købe en souvenir med hjem fra ferien.

Der er også gode muligheder for at være aktiv på øen, hvad enten det er med vandsport eller vandreture ude i den smukke natur, kan du opleve det på Fuerteventura.

Hvis dette lyder som noget for dig, så kontakt os, så hjælper vi med at skræddersy den helt perfekte rejse til Fuerteventura.

 

Rejseforslag til Fuerteventura med udflugt inkluderet

Ovenfor kan du læse om det rejseforslag, vi har lavet til Fuerteventura. Inkluderet i forslaget er en endagsudflugt rundt på øen, hvor der gøres stop ved Los Molinos Museet, der har fokus på den traditionelle canariske mad, som guancherne (de oprindelige kanariske indbyggere) lavede den. Udflugten er også en oplagt mulighed for at opleve Fuerteventuras natur, som skiller sig meget ud fra både Tenerife og Gran Canaria.

Du kan også læse mere om vores andre kanariske rejsemål her.

Herunder har vi samlet nogle af de seværdigheder du finder på Fuerteventura, hvis du ønsker at opleve mere end blot de fantastiske strande.

 

Oasis Park

Oasis Park er den eneste botaniske- og zoologiske have på øen. Zooen har mere end 3.000 dyr og 250 forskellige arter, så er der bestemt noget at se på. Oasis Park har også det største kamelreservat i Europa.

I Oasis Park er det muligt at købe en madpose så du selv kan få lov til at fodre dit yndlingsdyr, når du bevæger dig rundt i parken. Alle madposerne har en vejledning til hvilke dyr der spiser hvad, for at være sikker på, at de får det rigtige at spise samt at man passe godt på dyrene.

 

Puertito de Lobos

Dette er en næsten uberørt lille ø, der kun er en lille bådtur væk, men som bestemt et besøg værd! På øen finder du små naturlige pools med helt krystalblåt vand. Puertito de Lobos er kategoriseret som et naturreservat, og er det helt perfekte sted hvis du trænger til ro og afslapning i helt fantastiske omgivelser. Det krystal klare vand gør stedet helt perfekt hvis du ønsker at snorkle.

 

Cuevas de Ajuy

Cueva de Ajuy er imponerende grotter, der er lavet af havet, og bestemt er et besøg værd. Grotterne ligger ved den flotte lavastrand ved byen Ajuy. Fra stranden kan du følge den markerede sti, der vil føre dig forbi flotte udsigtspunkter og til sidst op til grotterne. Hvis man tør, er det også muligt at klatre ned i nogle af grotterne og se, hvordan naturens kræfter har skabte disse imponerende grotter.

 

Lanzarote

Ikke særlig langt væk fra Fuerteventura ligger vulkanøen Lanzarote, som man kan besøge på en dagstur. Lanzarote er dannet omkring Timanfaya vulkanen, så der er et helt fantastisk vulkanlandskab på øen. På øen finder du bl.a. Cueva de Los Verdes, som er en grotte der er blevet skabt at vulkanen La Corona, og er en del af verdens største lava tunnel, der er mere end 6 km lang. Når du kommer ned i grotten, er det som at træde inde i en helt ny verden med en masse forskellige former i klipperne, der er skabt af lavaen, og oplyste klippevægge i forskellige farvenuancer.

Et andet sted på Lanzarote er Timanfaya Nationalpark, der er udnævnt til biosfæres reservat af UNESCO. Her finder du uberørte vulkaner og vulkanmarker, når du bevæger dig rundt i lava området, der skifter mellem røde og sorte farver. Det vil næsten føles som at være på månen, med høje bjerge og dybe krater.

De bedste tilbud

Tilmeld dig Samson Travels nyhedsmail og hold dig opdateret med de nyeste rejser og bedste tilbud