Barcelona

Tag på storbyferie til Cataloniens hovedstad Barcelona. 
Byen byder på kulturelle og kulinariske oplevelser, spansk varme og ægte feriestemning. 

Herunder finder du vores rejser til Barcelona samt tips til oplevelser i og omkring byen.





 

Oplev storbyen Barcelona

Barcelona er hovedstaden i den spanske region Catalonien, som er beliggende i det nordøstlige Spanien. Byen besøges hvert år af rigtig mange turister, der rejser hertil for at opleve den spanske charme, og Barcelona er så populær og spændende en by, at et besøg sjældent er nok for de fleste.

Vi har herunder samlet lidt forslag til oplevelsesmuligheder i og omkring Barcelona – lad dig endelig inspirere! :-)

 

Arkitekten Antoni Gaudi

Man kan ikke sige Barcelona uden at sige Gaudi! 
Antoni Gaudi var en spansk arkitekt, som blev kendt for sin mere originale stil. Dette ses også tydeligt den dag i dag, når du bevæger dig rundt i Barcelona for at opleve hans kunstværker; her findes arkitektoniske oplevelser, som strækker sig fra alt fra farverige mosaikker til dystre kirketårne.

Der findes mange must-sees, når det kommer til Gaudis værker, men vi vil klart anbefale at besøge den verdenskendte kirke La Sagrada Familia, den farverige bygning Casa Batlló og den farvestrålende park Park Güell, hvor vilde papegøjer ofte kommer forbi.

Barcelona som storby

Barcelona er Spaniens andenstørste by og dermed kun overgået af hovedstaden Madrid. Derfor findes der også et væld af oplevelser i byen, om end det er kulturelle eller kulinariske oplevelser, der vægter højest hos dig.

Som en rigtig storby, byder Barcelona selvfølgelig også på shopping-muligheder, gode spisesteder og hyggelige barer. Gaden La Rambla løber gennem centrum af Barcelona og her kan du nemt bruge et par timer på at nyde et køligt glas sangria, smage på den lokale tapas eller beundre de udklædte mennesker, som fungerer som levende statuer på den brede gågade.

Skal ferien have et strejf af kulturelle oplevelser, kan du passende tage et smut forbi kirken Santa María del Mar. Kirken er i centrum i Ildefonso Falcones roman Havets Katedral og er bestemt et besøg værd. 
Den gotiske stil gør kirkens udseende dystert og mystisk. Dette kombineret med roen inde i kirken, gør det en helt speciel oplevelse at besøge den centralt beliggende kirke.

Strandferie i Barcelona

Som allerede beskrevet, så er Barcelona en typisk storby med alt, hvad det indebærer. Men det er ikke kun kulturelle og kulinariske oplevelser, du kan begive dig ud på i Barcelona. Byens placering, helt ud til Middelhavet, gør nemlig at du kan besøge op til 4,5 km strækning af gode strande. I Barcelona får du altså både storby og strand samlet et sted.

Kun 15 minutters gang fra La Rambla ligger bydelen La Barceloneta, som anses for at have byens allerbedste strande. Her kan du både slappe af på stranden, tage en dukkert i havet eller prøve kræfter med de forskellige vandsportsaktiviteter, som tilbydes. Langs med stranden løber den flotte strandpromenade, som ligger op til en rolig slentretur i de flotte omgivelser.

Kør-selv-ferie fra Barcelona

Fra Barcelona er der gode muligheder for at leje en bil og køre rundt i området. Under 2 timers kørsel fra storbyen findes kystregionen Costa Brava, som er det oplagte rejsemål, hvis ferien skal stå på ren afslapning. Området byder på flotte strande og rigtig feriestemning blandt andre turister, der er taget hertil for at slappe af og nyde den spanske varme.

Vil du hellere ud og smage på landets skønne vine, findes der flere vinhuse i køreafstand fra Barcelona. Her kan du smage på de gode druer og få en rundvisning på marker og gårde, som stolt leverer de spanske vine til lokale og internationale forhandlere.

Er det imponerende bjerglandskab mere dig, så kan du også i løbet af få timer nå Pyrenæerne længere inde i landet. Her vil du opleve en helt anden ro blandt de store bjerge, og du kan tage på opdagelse i nogle af Europas smukkeste national- og naturparker.

Kør-selv-mulighederne fra Barcelona er der mange af, så her er det kun fantasien, der sætter grænser. 
Vi hjælper altid gerne med ideer og tips til steder, der bare skal opleves, så tøv ikke med at kontakt en af vores dygtige rejsekonsulenter.

De bedste tilbud

Tilmeld dig Samson Travels nyhedsmail og hold dig opdateret med de nyeste rejser og bedste tilbud