New Zealand - Down Under

New Zealand på egen hånd

Besøg New Zealand, der betegnes som et af verdens nok allersmukkeste lande med flot natur, rigt dyreliv, hyggelige byer og en imødekommende befolkning. Både Syd- og Nordøen byder på mange spændende oplevelser, hvorfor mange også vælger at kombinere de to øer på deres ferierejse. 

Besøg Nordøen, der med sine lange strande, sprudlende gejsere og store vulkaner imponerer. Det er også her, I kan opleve maorikulturen, som indebærer gamle traditioner og skikke fra New Zealands oprindelige befolkning. Faktisk udgjorde maorierne ca. 15 % af befolkningen i New Zealand i starten af 00'erne.

På Sydøen er naturen også i fokus. Her er det høje bjerge, dybe fjorde og flotte søer, der skaber rammerne om de smukke udsigter. Mange af disse omgivelser er også udflugtsmål for flere besøgende, når Sydøen skal opleves på en frisk vandretur. Udover naturen, byder Sydøen også på smukke syn, når store hvaler kaster sig rundt i havet ud for kysten - og lige imponerende er det, når de sprøjter meterlange vandstråler op for at gøre klar til endnu et stort dyk.

Oplev New Zealand i bil eller motorhome

En rigtig god måde at opleve New Zealand på er, ved selv at køre - enten i bil eller motorhome. Vejforholdene er gode, trafikken er overkommelig og udsigterne er så betagende, at selv de længere køreture bliver en stor oplevelse. 

Få et rejsetilbud

Lad os sammen skabe den optimale drømmerejse til New Zealand. Kombinér eventuelt rejsen med en tur til Australien eller et stop i Singapore på vejen. Vi anbefaler ca. 3 uger, hvis I vil besøge både Nord- og Sydøen.

Send os en rejseforespørgsel via kontaktformularen i toppen af siden, send os en mail eller ring til os på 98 42 78 00

Der findes rigtig mange oplevelses- og udflugtsmuligheder i New Zealand. Vi har samlet et lille udpluk af inspiration herunder. 

Nordøen

På Nordøen findes New Zealands tidligere hovedstad, Russell. Med under 1.000 indbyggere er det dog ikke størrelsen, der får en til at tænke på byen som tidligere hovedstad. Besøg Maiki Hill - også kaldet Flagstaff Hill, hvor man i 1840 rejste en flagstang for at fejre Waitangi-traktaten mellem Storbritannien og New Zealands oprindelige befolkning, maorierne.

Sejl til Russell fra byen Paihia, den fortrukne by for turister, som besøger Bay of Island. Lidt nord for Paihia ligger Waitangi National Reserve, som er et af New Zealands mest signifikante historiske steder. Det var netop her, den tidligere omtalte Waitangi-traktat blev underskrevet i 1840. I dag besøges stedet for at lære om maoriernes kultur og historie.

En af New Zealands mest besøgte byer er Rotorua, som også er beliggende på Nordøen. Byen er specielt kendt for den geotermiske aktivitet, der findes i området. Her syder og bobler det fra vulkaner, gejsere og varme mudderpøle.
Den geotermiske aktivitet er skyld i en speciel lugt af rådne æg, hvilket har gjort, at de lokale har givet byen tilnavnet Rottenrua. Til trods for den specielle lugt, er det en virkelig flot oplevelse at besøge området, som er en kombination af smuk natur og imponerende geotermisk aktivitet.

Sydøen

På Sydøen findes byen Punakaiki, som er kendt for sine Pancake Rocks. Det har taget naturen 30 millioner år at skabe disse specielle formationer af sten, som ligner en stor stak pandekager stablet ovenpå hinanden. På samme sted kan de såkaldte ”blowholes” også opleves. Her skydes vandet med stor kraft op af klipperne, så det ligner et vulkansk udbrud.

New Zealand byder ikke kun på varme og sommerligt klima. På Sydøen findes de to gletsjere Franz Josef Glacier og Fox Glacier, som byder på imponerende isformationer og store områder dækket af sne og is. Brug endelig penge på en helikoptertur og nyd den smukke udsigt, inden der landes på gletsjeren, hvor der vil være tid til en sneboldkamp.

De bedste tilbud

Tilmeld dig Samson Travels nyhedsmail og hold dig opdateret med de nyeste rejser og bedste tilbud