Malta

En skøn middelhavsø med en spændende historie

Fra DKK 4.650,-

Pris pr. pers. v/2 pers. i delt dbl. værelse - 8 dage

  • Fly Aalborg-Malta t/r (mellemlanding i Amsterdam)
  • Sliema Hotel Marina 3* el. lign. 
  • Morgenmad
  • Havudsigt på hotel Sliema Hotel Marina: kr. 650,- pr. pers.
  • Mulighed for afgange fra andre lufthavne i Danmark

Besøg Malta på egen hånd

Malta er beliggende i Middelhavet og med en størrelse på cirka halvdelen af Bornholm, og et indbyggertal på omkring 400.000, er republikken verdens tættest befolkede land.
Malta har tidligere været en britisk koloni og før det, blandt andet under arabisk herredømme, hvilket tydeligt ses den dag i dag.
Derudover byder Maltas historie også på en 250-årig periode for korsridderne, som har efterladt sig fodspor i form af militære fæstninger, udkigsposter, kirker og meget mere. Deres flag er specielt bemærkelsesværdigt, da det minder meget om Dannebrog med det hvide kors midt på den røde baggrund.

 

Oplevelses-mulighederne er mange

Malta er et sandt oplevelses-rejsemål, hvor spændende historier og gamle bygninger skaber rammerne om en masse gode udflugtsmuligheder. Herunder har vi samlet et par forslag til byer og seværdigheder, som bør opleves på en tur til Malta.

Valletta
Valletta er hovedstad i republikken Malta og er beliggende på en spids på den sydøstlige del af hovedøen ud til havet. Byen er præget af barokstilen med gyldne kalksten og karakteristiske balkoner, hvilket giver en helt speciel stemning.
Et ”must-see” i byen er St. John’s Co-Cathedral, som siges at have taget fem år at bygge, men 200 år at udsmykke. Med sit fort-lignende ydre og guldudsmykkede indre, er besøget i katedralen noget helt specielt.

Mdina
Det arabiskklingende navn på Maltas tidligere hovedstad, Mdina, stammer tilbage fra omkring år 870, da araberne havde deres storhedstid på øen. Byen gemmer på en lang og spændende historie, hvor de høje fæstningsmure, der beskytter byen, blandt andet byder på imponerende palæer og smukke kirker.
Fra de arabiske bymure kan der opleves den skønneste udsigt ud over øen. Det flade landskab lader én se næsten hele øen fra de høje mure, hvorfra Mdina troner op som en ægte majestætisk by.

Blue Grotto
Blue Grotto – eller Den Blå Grotte – er beliggende ud fra Maltas sydvestkyst, hvorfra små både sejler ind i klippegrotten, for at turister kan opleve det turkisblå hav. Det er ikke kun det imponerende syn af det helt turkisblå hav, der trækker mange turister hertil; også de rå klippevægge skaber rammerne om en rigtig smuk sejltur, hvor naturen virkelig imponerer.
En gammel historie fortæller, at søfolk sejlede til grotterne, da de kunne høre sirenernes smukke sang, hvilket var skyld i, at de endte med at gå på grund.

Mellieha
På den nordlige del af øen findes byen Mellieha. Mellieha er det oplagte sted at tage til, hvis dagen skal bruges på en lækker sandstrand i rolige omgivelser. Malta kan nemlig deles op i to: den nordlige del, hvor der findes større hoteller og lækre strande – og den sydlige del, hvor der findes gamle byer og spændende historie.
Mellieha kan besøges ved at benytte en af de offentlige busser, men husk at stige på i den rigtige side af vejen, da man på Malta kører i venstre side, som et levn fra englændernes tid på øen.

 

Flyafgange 

Udrejse: 
Afgang Aalborg kl. 06.00 - ankomst Amsterdam kl. 07.25 
Afgang Amsterdam kl. 11.30 - ankomst Malta kl. 14.25

Hjemrejse:
Afgang Malta kl. 07.20 - ankomst Amsterdam kl. 10.40
Afgang Amsterdam kl. 16.25 - ankomst Aalborg kl. 17.40

Vi gør opmærksom på, at der kan ske ændringer i flytiderne

De bedste tilbud

Tilmeld dig Samson Travels nyhedsmail og hold dig opdateret med de nyeste rejser og bedste tilbud