Livsnyderrejse til Rom i selskab med forfatteren Helge Kamp

Ægte livsnyderi i Rom

Fra DKK 6.875,-

Pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse. Varighed: 5 dage

Dato Afrejsested Pris fra DKK
06-09-2021 København 6.875,- UDSOLGT
13-09-2021 København 7.875,- UDSOLGT
04-04-2022 København 6.875,-
16-04-2022 København 6.875,-
03-05-2022 København 6.875,-
  • Fly fra København-Rom t/r
  • Transfer fra lufthavn til hotel t/r
  • 4 nætter på Hotel Genio 
  • 4 x morgenmad 
  • Udflugter ifølge program
  • Forfatteren og Rom-kenderen Helge Kamp
  • Enkeltværelse - DKK 1.695
  • Afbestillingsforsikring - DKK 300,-
  • Evt. entréer, transport til seværdigheder samt besøg på spisesteder
  • Provinstilslutning - fra DKK 950,- (Vedr. turene til efteråret skal vi gøre opmærksom på, at der må påregnes en ekstra nat i København.)

Vi kalder turen for "Livsnyderrejse til Rom", da det netop er kendetegnende for Helge Kamp's holdning til et besøg i den evige stad.

Helge Kamp er redaktør på Rom-guide.dk og er sikkert også kendt af de fleste for de utallige bøger han efterhånden har skrevet om Rom, og som har gjort ham til en af de absolut mest betydningsfulde danske anmeldere af spisesteder.

På denne grupperejse skal vi stifte bekendtskab med alle de store seværdigheder, som man naturligvis må aflægge et besøg under en ferierejse til Rom, men vi skal også op ad sidegaderne for at komme væk fra turisternes fodspor og opleve det ægte og uspolerede Rom og nogle af de mange rigtig gode spisesteder, som Helge Kamp er den helt store ekspert i.
Disse steder, som Helge Kamp kalder "madhuler", er nemlig en vigtig del af en livsnyderrejse.

 

Vi gør opmærksom på, at der er forskellige programmer for turen afhængigt af, hvilken afrejse, du vælger.
Se det omfattende program ved at klikke på en af datoerne for temarejserne herunder.

4. april 2022 
16. april 2022 
3. maj 2022 

Rejsen arrangeres i samarbejde med Rom-guide.dk

Helge Kamp 

Helge Kamp har opholdt sig i Rom gennem kortere og længere perioder og har nu slået sig ned i byen Sutri lidt nord for Rom.

Forfatteren er bl.a. kendt fra internet-siden Rom-guide.dk, han kender Rom som sin egen bukselomme, og har blandet andet skrevet bøgerne "Romerske spisesteder", "De romerske rioni", "Mellem de syv høje" og "Bag Porta del Popolo".

De mange, der gennem tiden har oplevet Helge Kamp som foredragsholder eller måske under et tidligere besøg i Rom, ved at han er lidt af en kapacitet, når det gælder underholdende historier, legender og alternative seværdigheder.

På denne unikke rejse tager forfatteren os med på spændende eventyr gennem sin elskede by mens han fortæller sagn og legender, små historier og viser os "ting og sager", som vi aldrig selv havde fundet med en traditionel guidebog.

Rejsen er også for dig, der gerne vil sikre dig en godbid af det ægte romerske køkken og undgå ærgerlige oplevelser med byens mange "turistfælder".
Vi besøger nemlig en række romerske spisesteder der alle byder på suveræn italiensk mad og det miljø, der har gjort romernes madkultur verdensberømt og elsket.
Spise stederne - eller madhulerne - som forfatteren ynder at kalde sine favoritter i Rom er omhyggeligt udvalgt efter kvalitet og atmosfære.

Denne rejse er således nøglen til en oplevelse af det ægte uspolerede Rom, der ligger lige omkring hjørnet - men alligevel udenfor turisternes fodsti.

 

 

Hotel Genio ★★★

 

Det 4-stjernede Hotel Genio ligger særdeles attraktivt lige rundt om hjørnet ved Piazza Navona og kun to minutters gang fra den berømte markedsplads på Piazza Campo de´ Fiori. 

Mere central og attraktiv beliggenhed findes simpelhent ikke. 

Når vi har nydt den italienske morgenmadsbuffet i den nyindrettede cafe på tagterrassen med unik panoramaudsigt over byen, ligger hele Rom for vore fødder - lige udenfor døren. 

Det traditionsrige hotel byder på gode, veldisponerede værelser - alle med privat bad, toilet, TV, telefon, WIFI og barskab. 

 

Hotel Nazionale ★★★

Som livsnyder vil du så absolut føle dig hjemme på Hotel Nazionale, der kan pryde sig med intet mindre end fire velfortjente stjerner og top-point blandt tidligere gæster.

Bygningen til det legendariske og smukke hotel stammer fra 1800-tallet, og efter at have levet en noget omtumlende tilværelse, blev den for få år siden totalt istandsat, så den nu er genopstået i al sin fordums pragt - med et moderne touch.

Hotellet har reception og lobby, flot morgenmadsrestaurant, fine opholdsrum og den berømte bar Donatello, ligesom der naturligvis er wifi, telefon, minibar, værdiboks, bad med hårtørrer og aircondition på alle værelser.

De bedste tilbud

Tilmeld dig Samson Travels nyhedsmail og hold dig opdateret med de nyeste rejser og bedste tilbud