Irlands højdepunkter

Kør-selv-ferie i Irland

Fra DKK 3.395,-

Pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse. Varighed: 8 dage

  • 8 dages billeje (grp. B - Ford Focus eller lign.)
  • Fri miles
  • Alle relevante forsikringer
  • Kørselsvejledning
  • 7 nætter i delt dobbeltværelse inkl. irsk morgenmad 
  • Fly til/fra Irland
  • Flere dages kør-selv-ferie

Oplev Irland på egen hånd

Glæd jer til Irland – en strålende pallette af storbyer, farverige kystbyer, dramatiske landskaber og smukke nationalparker. I vil undervejs passere bjergområder, heder, klippeformationer, frodig natur og søer. Steder, hvor det føles som om, at tiden næsten har stået stille. Med al den skønne natur glæder man sig hver dag til at opleve endnu en dag på den grønne ø.
Øen har utallige slotte og en charmerende befolkning, som altid har tid til at hjælpe og er klar med et smil.

Kørselsforslag

Rejsen kan tilpasses jeres ønsker, men vi har herunder lavet en kort oversigt over et kørselsforslag til en bilferie i Irland. Programmet er beskrevet yderligere i fanen "Program" øverst på siden. 

Dag 1-2: Ankomst Dublin - sightseeing i Dublin Guinness Storehouse

Dag 3: New Grange – Waterford Crystals – Lismore Castle

Dag 4: Blarney Castle – Blarney stenen – Ring of Kerry

Dag 5: King John's Castle - Lough Gur

Dag 6: Ennis - Cliffs of Moher

Dag 7: Connemare Nationalpark - Roundstone og Clifden

Dag 8: Retur til Dublin og herefter Danmark

Dag 1-2

Ankomst – Dublin 

På ankomstdagen lander I i Dublin lufthavn, hvor I henter jeres lånebil.
Efter en god nats søvn, er det tid til at udforske Dublin. Den kosmopolitiske storby har en masse at tilbyde. Tag på rundtur i Dublin eller gå en tur på et af de georgianske torve og opdag Phoenix Park, den største offentlige park i Europa. Tag på shopping på det eksklusive Grafton Street og snup en bid mad i det populære kvarter, Temple Bar District.  
I kan ligeledes besøge Irlands ældste universitet, Trinity College, som blev grundlagt i 1592 af Elizabeth den første af England. Universitetet er hjemsted for den berømte bog fra det 9. århundrede, ’Book of Kell’s’, som er en tekstsamling på latin, der indeholder de fire evangelier fra det Nye Testamente.
Fortsæt dernæst til Guinness Storehouse, et absolut must på denne tur. Her får I indblik i brygningprocessen af den verdensberømte drik og i dens historie. Rund turen af med en forfriskende tår øl i Gravity baren, som byder på en smuk, panoramisk udsigt over byen.


Dag 3

New Grange - Waterford Crystals - Lismore Castle

Inden der køres sydpå, så overvej at stå tidligt op denne dag. Kun en time fra Dublin er New Grange, som er en særdeles imponerende gravhøj. Den er 80 m i diameter og 13 m høj. Gravhøjen er 600 år ældre end pyramiderne, men på trods af dens høje alder, ser den nærmest futuristisk ud. 

Turen går herefter videre sydpå til Waterford Crystal, hvor I skal opleve krystal blive forvandlet til glas og vaser. I kan vælge at tage på en rundvisning på fabrikken og blive endnu klogere på fremstillingen af krystal. Slut turen af i fabrikkens butik, hvor I kan kigge på - og måske købe - nogle af de smukke vaser, lysekroner og meget mere. 
En kort køretur herfra findes det majestætiske Lismore Castle, der er det irske hjem for hertugen af Devonshire. De smukke haver skaber god kontrast til den gotiske byggestil, der danner rammerne om det gamle slot.


Dag 4

Blarney Castle - Blarneystenen - Ring of Kerry

Næste dag fortsætter turen endnu længere sydpå til middelalderfæstningen Blarney Castle, der også er kendt for The Blarney Stone. Historien fortæller at den, der kysser stenen, bliver veltalende. Men det er ikke en helt nem opgave at kysse stenen. Den er nemlig placeret sådan, at man skal lægge sig på ryggen, så hovedet kommer ud over kanten og først her, er det muligt at kysse stenen. Det er altså ikke sådan lige at blive veltalende, som historien fortæller.

Herefter går turen til vestkysten mod ikoniske Ring of Kerry. Ring of Kerry er en 170 km lang cirkulær køretur, hvor I oplever Irlands skønne natur med alt fra imponerende bjerge til bredde kyster og nogle af Irlands flotteste historiske bygninger. 


Dag 5

King John's Castle - Lough Gur

Femte dag på turen byder på besøg ved det gamle slot King Johns Castle. Stedet stammer egentlig tilbage fra vikingernes tid i 922, men slottet blev først bygget i år 1200 efter ordre fra kong John. 
Efterfølgende kører I en tur forbi søen Lough Gur, der fra oven ligner en hestesko. Det menes at der har levet mennesker i området fra 3.000 år f.Kr., hvilket gør det til et spændende arkæologisk område - og et af de allervigtigste i Irland. 


Dag 6

Ennis - Cliffs of Moher 

Før turen fortsætter helt ud til vestkysten, besøger I den historiske markedsby Ennis. Floden Fergus løber igennem byen, hvilket også er grunden til, at det egentlige navn på byen betyder Øen i den lange roende eng.
Senere på dagen besøges Cliffs of Moher, hvor de store klipper imponerer. Med 214 meter ned, er udsigten herfra noget helt specielt. Begiv jer ud på en gåtur langs de høje klipper og nyd udsigten, når bølgerne fra Atlanterhavet dramatisk stormer mod havklipperne.


Dag 7

Connemare Nationalpark - Roundstone og Clifden

Sidste hele dag byder på en dag med søer, bjerge og rislende bække ved Connemara Nationalpark. Her kan I også besøge Kylemore Abbey fra 1800-tallet. Kylemore Abbey har tidligere været et kloster og senere benyttet som pigeskole. Det gamle kloster er smukt beliggende ved en sø og med en tilhørende victoriansk have.
I Connemara besøger I også kystbyerne Clifden og Roundstone. Her serveres lækre skaldyr og fiske specialiteter, der fungerer som en god afslutning på en oplevelsesrig tur. 


Dag 8

Retur til Dublin

Sidste dag tilbringes igen i Dublin, inden turen går hjemad mod Danmark.


Der tages forbehold for ændringer i programmet.

De bedste tilbud

Tilmeld dig Samson Travels nyhedsmail og hold dig opdateret med de nyeste rejser og bedste tilbud