Nice

Oplev Nice på egen hånd

Nice er en by, der har utrolig meget at byde på, lige fra en fantastisk strandpromenade til kunst og shopping. Det er nok også det, der gør at Nice er den næstmest besøgte by i Frankrig kun overgået af Paris.

Især i sommerperioden er Nice meget populær pga. Promenade des Anglais, der især er at besøg værd i det varme sommervejr. Promenade des Anglais er en over 5 km lang strandpromenade, hvor der altid er fuldt af liv og folk, som kommer løbende eller rullende på rulleskøjter forbi. 

Derudover ligger der også en masse lækre restauranter, hvor du kan sidde og spise imens du nyder den helt fantastiske udsigt over vandet.

Hvis du er til kunst, så har Nice også mange forskellige kunstmuseer. Hvis du trænger til at komme lidt væk fra byens skønne strand, kan du fx tage på Matisse museet eller Marc-Chagall museet.

Nice byder også på forskellige shopping muligheder, du finder både store shoppingscentre, men også små lokale butikker. I den gamle bydel, Le Veux Nice finder du forskellige former for butikker, der ligger side om side ned langs gaderne. Du finder alt fra kryddeributikker og lækre konditorier til flotte tøjbutikker.

 

Få et rejsetilbud

Hvis Nice lyder som noget for dig, så kontakt os så vi sammen kan skræddersy den perfekte rejse til dig. 

 

Her har vi lavet en liste over nogle af de seværdigheder du kan finde i Nice.

St. Nicolas russiske ortodoks katedral

Dette er en russisk katedral placeret i Nice. Katedralen er ejet af den russiske stat, men er anerkendt som et nationalt monument i Frankrig. Katedralen er rigtig flot med lyse farver på facaden, men det er også muligt at komme indenfor og se de smukke udsmykninger. Man skal dog være opmærksom på, at man skal have dækket knæ og skulder til for at få lov til at komme ind i katedralen, og det ikke er tilladt at tage billeder indenfor.

Castle Hill

Castle Hill er også kendt som Colline de Château, hvor du kan se den mest fantastiske udsigt udover Nice. Dog skal man ikke lade sig snyde af navnet på bakken, da man ikke længere finder et slot på toppen af bakken, men derimod et flot kunstigt vandfald. Man kan både vælge at tage en elevator, der er bygget ind i klippen eller følge trappen til tops af bakken. Hvis man vælger trappen, vil der på vejen op til toppen af Castle Hill være flere flotte udsigtspunkter.

Parc Phoenix

Parc Phoenix er med 7 hektar, 2000 dyr og 2500 planter bestemt et besøg værd. Inde i parken finder du en 25 meter høj glaspyramide, også kaldt Green Diamond. Inde i pyramiden er der 6 forskellige tropiske klimaer, med flotte tropiske planter, fuglearter og smukke sommerfugle. Flere af dyrene – blandt andet flamingoer - bevæger sig frit inde i den store glaspyramide.

De bedste tilbud

Tilmeld dig Samson Travels nyhedsmail og hold dig opdateret med de nyeste rejser og bedste tilbud