Sjove juletraditioner

Der findes utrolig mange sjove og forskellige juletraditioner rundt omkring i verden, nogle mere skøre end andre. Vi har her lavet en liste, med nogle af de anderledes juletraditioner, som måske kan få dig i ekstra julestemning.

 

USA

I USA har de mange juletraditioner. De er for eksempel kendt for at pynte deres huse op med julelys lidt udover det sædvanlige - faktisk så stort set hele huset lyser op i røde og grønne farver. Derudover har de også en tradition for at gå fra dør til dør og synge julesalmer for at sprede den gode julestemning.

En af de lidt mere skøre traditioner de har, er ”find the christmas pickle”. Traditionen minder lidt om den danske tradition med at finde mandlen i risalamanden. I USA bliver der bare gemt en syltet agurk på juletræet, enten en rigtig syltede agurk eller en af glas. Den der er så heldig at finde den syltede agurk, får en ekstra gave og held i det nye år.

 

England

Christmas pudding er en af Englands mest populære juletraditioner. Denne Christmas pudding er en form for kage, der består af 13 forskellige ingredienser, som symboliserer Jesus og de 12 disciple. Ingredienserne er blandt andet tørret frugt og masser af alkohol. Christmas pudding er typisk lavet 1-2 måneder i forvejen og i nogle tilfælde helt op til et år før, og det er den store mængde af alkohol der gør, at kagen ikke bliver dårlig.

Når kagen serveres, bliver der hældt mere alkohol udover, hvorefter der bliver sat ild til den, så den flamberes. Der bliver også gemt en mønt i kagen, og den som så finder mønten, har held det næste år.

 

Spanien

Caga Tió er navnet på den helt skøre juletradition i Catalonien i Spanien. Her er der tale om et stykke brænde, hvor der bliver malet øjne, mund, arme og ben på. Denne Caga Tió bliver så fodret med slik og får et tæppe over sig om aften i dagene op til jul.

Men på juleaften er det så også slut med at forkæle denne brændestup. Her slår de nemlig på træet med kæppe og smider det i pejsen hvor det skal brændes indtil det prutter julegaver og slik ud. Caga Tió betyder også l*rtekævle.

 

Frankrig

Hvis du har læst vores blog omkring lokale retter i Frankrig, er du slet ikke i tvivl om, at de har en meget sød tand i det franske. Julen er bestemt ingen undtagelse, for her spiser de intet mindre end 13 desserter juleaften! Det er forskelligt fra familie til familie hvad de 13 desserter består af, men typisk består de af meget nougat og tørret frugt. De 13 desserter et symbol på Jesus og de 12 disciple.

  

Australien

Omme på den anden side af jorden kan de godt glemme alt om en hvid jul. Til gengæld nyder de i Australien, de varmere temperaturer, de har i vinterhalvåret. I Australien fejrer de nemlig julen ved at holde grillfest enten i haven eller på stranden.

 

 

De bedste tilbud

Tilmeld dig Samson Travels nyhedsmail og hold dig opdateret med de nyeste rejser og bedste tilbud