Syv gode råd mod flyskræk

Elsker du også at rejse, men kan flyveturen til destinationen virke skræmmende for dig? Så er vi klar til at hjælpe dig. Vi har samlet nogle råd der forhåbentligt kan være med til at hjælpe på din flyskræk, så du kan komme på ferie uden at skulle frygte turen til destinationen.

 

1. Mød op i god tid

Tag ud i lufthavnen i god tid, så du undgår at skulle stresse igennem lufthavnen. På den måde undgår du, at din flyskræk bliver forværret af at skulle stresse med indtjekningsautomater, der ikke virker, køer eller ændring af gate.

 

2. Tænk på placeringen i flyet

Hvis det er lydene på flyveturen, du er mest bange for, er det en god idé at placere dig så langt fremme i flyverne som muligt, eftersom lydene typisk er mindst her. Hvis det derimod er vigtigere for dig at få en mere jævn tur uden for mange rystelser, er det bedre at du placere dig i midten af flyet.

Undgå at sidde på vinduespladsen da du her bliver gjort mere opmærksom på hvor højt flyet flyver, vælg i stedet for pladsen ved midtergangen.

 

3. Sig det højt

Sig det højt til dem du rejser med, at du er bange for at flyve. På den måde kan de være med til at distrahere dig med snak, og det kan også være det hjælper dig, at få sagt det højt. Sig det til flypersonalet, de har prøvet det mange gange før og er trænet i hvordan de bedst muligt kan hjælpe dig.

 

4. Hold dig beskæftiget

Sørg for at du har noget til at aflede din opmærksomhed på flyveturen, det kan fx være en bog eller en podcast. Køb nogle høretelefoner der lukker støj ude, på den måde undgår du at høre de forskellige lyde, flyet laver. Hvis det er en længere flyvetur du skal på, har de fleste fly også flere forskellige film, du kan se undervejs for at få tankerne hen på noget andet.

Det kan også være en god idé at bestille mad på flyet eller tage nogle snacks med hjemmefra, så du får noget at spise undervejs og også kan aflede din opmærksomhed på den måde.

 

5. Lad vær med at overtolke på tingene

Lad vær med at overtolke på alle de forskellige lyde, der er ombord på et fly. Husk på at de forskellige lyde skal være der, det er ligesom når du kører bil, der ændre lyden sig også når du fx skifter gear eller gasser op.

Hvis du oplever turbulens under din flyvetur så husk på, at dette er en meget normal del af flyveturen. Turbulens er ændringer i luftstrømningerne og selvom det kan føles ubehageligt, er det ganske ufarligt, så længe du husker sikkerhedsbæltet. Husk på at piloterne er trænet til at håndtere alt slag vejr, og de vil gøre deres bedste for, at det bliver den mest behagelige flyvetur.

 

6. Spis og drik rigtig

Inden du skal ud at flyve, er det en god idé at undgå alkohol, eftersom det kan få din puls til at stige og forværre din flyskræk. På samme måde skal du undgå kaffe, da koffeinen også kan have negativ effekt på din flyskræk. Drik i stedet for vand eller juice.

Det er derimod en god idé at indtage et godt måltid mad inden flyveturen - en stresset krop forbrænder nemlig ens blodsukker langt hurtigere, hvilket også kan påvirke flyskrækken negativt. Spis derfor godt med proteiner og kulhydrater som fx pasta med kødsovs inden flyveturen.

 

7. Træk vejret

Kontroller din vejrtrækning og tag dybe indåndinger. Er du alligevel ved at få et panikanfald, kan det hjælpe at tage den lille papirspose, der ofte er placeret i lommen på sædet foran dig, og trække vejret stille og roligt i den. Husk på at et fly er en af de sikreste transportmidler der findes.

 

Du er også altid velkommen til at kontakte os på 98 42 78 00 eller samson@samson-travel.dk, hvis du har spørgsmål til flyveturen.

 

De bedste tilbud

Tilmeld dig Samson Travels nyhedsmail og hold dig opdateret med de nyeste rejser og bedste tilbud