Disse ting vidste du (måske) ikke om Skotland

Skotland er et land, der er kendt for sin smukke natur, mange slotte og ikke mindst for at være stedet, hvor mange af scenerne fra Harry Potter-filmene er optaget. Der findes dog også mange andre mindre kendte facts omkring Skotland, som du kan blive endnu klogere på her.

 

Sproget

I Skotland har de intet mindre end 3 officielle sprog: engelsk, skotsk gælisk og skotsk. Der er selvfølgelig engelsk, som vi kender med den skotske accent. Derudover er der også skotsk, som ligger meget op ad det engelske, men stadig betragtes som deres eget sprog. Til sidst er der skotsk gælisk, som typisk kun tales i det skotske højland og Hebriderne. Skotsk gælisk er dog langt svære at forstå end almindelig skotsk.

 

Haggis

Vidste du, at den ret, der bliver betragtet som den skotske nationalret består af bl.a. lever, lunge og hjerte fra et får? Det er nemlig den såkaldte haggis, der efter traditionen skal koges fåremave. 

Selvom dette måske ikke lyder som den mest appetitlige ret, skulle den have en nøddeagtig konsistens og en saltet smag. Så hvis du vil prøve noget rigtig skotsk, når du besøger Skotland, må det være at smage haggis.

 

Skotlands nationaldyr

Måske troede du, at et lands nationaldyr skulle være et dyr, der rent faktisk eksisterer. Dette er dog ikke tilfældet, i hvert fald ikke i Skotland. I Skotland er nationaldyret nemlig intet mindre end den fantastiske enhjørning.

 

Historien om hvordan Skotland fik en enhjørning som national dyr er, at der igennem tiderne har været mange uenigheder mellem Skotland og England. Englands nationaldyr er løven og gamle myter siger, at det eneste dyr, der kunne bekæmpe løven, var enhjørningen. 

Om de gamle myter taler sandt, kan diskuteres, men historien synes vi, er meget god.

 

Whisky kommer ikke fra Skotland

Skotland er særdeles godt kendt for deres whisky, der er bare lige det, at whiskyen ikke oprindeligt kommer fra Skotland. Internationale forsker mener at kunne bevise, at whiskyen kommer fra Grækenland, Babylon eller Kina.

Der er dog ingen tvivl om at Skotland får æren, for at gøre denne drik så populær, som den er i dag. Med deres over 100 destillerier rundt om i landet, er der også rig mulighed for at smage skotsk whisky på en ferie hertil.

 

Rødhårede

Sidst på vores liste over ting du (måske) ikke vidste om Skotland, er den fakta at Skotland er landet med flest rødhårede.

I verden er der mellem 1-2 procent rødhårede, men i Skotland er der hele 13 procent af befolkningen, der er rødhåret. De ligger dermed langt over gennemsnittet.

 

Vil du prøve kræfter med den lokale haggis, smage den skotske - eller måske ikke så skotske - whisky, lære de tre sprog eller høre flere fortællinger om landets nationaldyr? Så læs mere om vores rejser til Skotland lige her

 

 

De bedste tilbud

Tilmeld dig Samson Travels nyhedsmail og hold dig opdateret med de nyeste rejser og bedste tilbud