Smagen af Grækenland

Grækenland byder på et skønt middelhavsinspireret køkken. Her kan du få grillede friskfangede fisk, calamari, lokale oliven, søde kager og meget andet. Bliver du også sulten bare ved tanken? Så lad mundvandet løbe, mens du læser med herunder.

 

Oliven

Overalt i Grækenland kommer du forbi store olivenplantager. Hullerne i træets stamme siges at afsløre, hvor gammelt træet er. Desto større huller, desto ældre træ. Faktisk kan oliventræerne bliver over 1.000 år gamle, så der findes stammer med så store huller, at man kan kravle ind i dem.

Elsker du oliven, har du helt sikker hørt om kalamataoliven før. Denne olivensort kommer fra Kalamata-distriktet i Grækenland, og ligesom med champagne, må oliven kun kaldes kalamataoliven, hvis de kommer herfra.

Er du ikke til oliven, kan du i stedet for ”krydre” din mad med en gang olivenolie. Gør som de lokale og hæld lidt god olivenolie over din mad.

 

Retsina

Retsina er en vin, der deler vandene: enten kan du lide den og ellers kan du slet ikke fordrage smagen. Vinen har nemlig en meget speciel smag af harpiks, som stammer tilbage fra de gamle opskrifter. Harpiksen skulle hjælpe på konserveringen, hvorfor de gamle grækere tilføjede dette til vinen.

Skal du prøve retsina, så lad være med at købe den billigste, du kan finde i supermarkedet. Spørg en lokal til råds eller forhør dig på en af restauranterne. Så er der en chance for, at du får en retsina, som nærmer sig noget, de fleste vil kunne drikke.

Er du ikke til den specielle smag af retsina, kan du i stedet for bestille den lokale ø, Mythos, eller takke ja til et shot ouzo, der bliver helt mælkehvidt, når det blandes op med vand.

 

Mezé

Mezé er en anretning af mange små retter. Faktisk minder det om den spanske tapas, som mange kender. Ligesom med tapas, deles mezé også blandt flere personer. Det er en god mulighed for at smage på forskellige lokale specialiteter – og så kan der altid bestilles en portion tzatziki mere til deling.

Udvalget af mezé er forskelligt fra restaurant til restaurant. Tager du på en af de mere turistede restauranter, vil du opleve at udvalget også er tilpasset herefter. Men finder du en lokal restaurant, hvor grækerne selv mødes til en gang mezé, vil du blive præsenteret for et mere græsk udvalg.

Et godt tip er både bestille at retter du kender, men også prøve noget, du aldrig har hørt om før. Prøv for eksempel sagánaki, som er paneret og grillet ost, der har et sprød ydre og blødt indre.

 

Baklava

Baklava er egentlig et tyrkisk bagværk, men er efterhånden en udbredt dessert i mange lande omkring Tyrkiet. Grækerne har da også taget den meget søde dessert til sig, som de glædeligt serverer til gæsterne på restauranterne mange steder i landet.

Desserten består af filodej, som fyldes med hakkede val- eller pistacienødder. Den varme kage overhældes med en sukkerlage, der gør den ekstra sød. Desserten serveres med forskelligt tilbehør, men mange fortrækker en kop stærk kaffe eller en kugle vaniljeis til.

Er du ikke til den søde dessert, kan du i stedet for prøve loukoumades. De små kager ligner æbleskiver, men smager mere af donuts med kanel og honning.

 

 

De bedste tilbud

Tilmeld dig Samson Travels nyhedsmail og hold dig opdateret med de nyeste rejser og bedste tilbud