New York & Washington

USA er de mange muligheders land – alt lige fra de fantastiske storbyer, metropolen New York med dens mange spændende seværdigheder blandt andet The Statue of Liberty og Empire State Building, til hovedstaden Washington DC`s mange historiske monumenter blandt andet The White House og Lincoln Memorial.

Alle har vi en eller anden form for reference til USA , tænk blot på Anders And, John Wayne, John Travolta, Bill Clinton, Beverly Hills 90210 osv. osv. og vi tror alle vi kender landet og befolkningen, men ofte bliver man som ”førstegangsturist” overrasket, så man kender ikke USA før man har været der selv, og har man først været der en gang, vender man som regel gerne tilbage igen og igen.


Hoteller

Skyline Hotel i New York

God central beliggenhed tæt på alt. Vi havde booket 2 værelser og begge værelser havde en fin standard som vi var meget tilfreds med. Der var indendørs swimmingpool på øverste etage som vi kunne bruge efter en lang dag i den hektiske by. Betjening ved receptionen var upåklagelig og rengøring var også uden anmærkninger.