Tjekkiet

Tjekkiet har noget for enhver smag: høje bjerge, smukke dale, brusende floder og frodig natur – og så er der jo naturligvis også den spændende hovedstad, Prag, som er en af Europas allersmukkeste hovedstæder.

Landet giver rig mulighed for interessante oplevelser med sine gamle byer med unik arkitektur eller i det varierende og storslåede landskab.

Er man madentusiast, eller lægger man blot vejen forbi en traditionel tjekkisk restaurant, vil man højst sandsynligt hurtigt opdage, at tjekkerne er vilde med kød, kartofler og sauerkraut, og der vil hertil være rig mulighed for at skylle efter med en tjekkisk øl.