Sydafrika

OPLEV ALT fra intensiv safari og det farverige kongedømme Swaziland til storby, vin, golf og 5* eskapisme i bushen. Velkommen til det ultimative Sydafrika!

Man omtaler også ofte Sydafrika som ”hele verden i ét land”. Landet er sammensat af mange forskellige kulturer - deriblandt etniske afrikanere samt europæiske og asiatiske minoriteter - og har ikke mindre end 11 forskellige officielle sprog. Alle taler dog engelsk.

Der findes godt 300 nationalparker og private vildtreservater, hvor Kruger National Park, som dækker et område på størrelse med Jylland - er den mest kendte, og samtidig en af de bedste bestyrede afrikanske nationalparker. Dog skal andre nationalparker som Kgalagadi heller ikke overses. Sydafrika har desuden Afrikas stærkeste økonomi og holdt Afrikas første fodbold-VM i 2010. Så vil du opleve et af verdens smukkeste lande, er Sydafrika et godt bud.