Skotland/Irland - Kør selv ferie

Kør selv ferie til Skotland/Irland - på egen hånd

Smagen af Skotland - 4 dage 

Edinburgh/ Glasgow - Oban-området - Fort William - Loch Ness - Inverness - Royal Deeside - Perth - St. Andrews -Edinburgh/ Glasgow

4 dages fantastisk kør-selv ferie fra DKK 1.895 pr. pers. v/2 pers. Së mere i fanebladet øverst 

 

Rundt om Skotland - 8 dage

Edinburgh/ Glasgow - Loch Lomond - Oban - Isles of Mull/ Iona & Staffa - Glencoe - Isle of Skye - Culling Hills - Fairy Pools - Loch Ness - Inverness - Speyside - Perthshire - Fife-St. Andrews  

8 dages fantastisk kør-selv ferie fra DKK 3.915 pr. pers. v/2 pers. Së mere i fanebladet øverst 

 

Irlands højdepunkter - 8 dage

Dublin - Enniskerry - Glendalough - Kilkenny-Ballyfoyle - Roscrea - Rock of Cahle - The Vee Gap - Cliffs of Moher - Scattery Island/ Burren - Connemara Area-Ballymote - Gurteen - Dublin 

8 dages fantastisk kør-selv ferie fra DKK 3.395 pr. pers. v/2 pers.

Së mere i fanebladet øverst 

 

Kunderne siger:

Vi har haft en super dejlig tur. De Bed and Breakfast (BB) du havde fundet var bare i orden, søde og høflige mennesker. BB lå også rigtig placeret, både i forhold til byen og videre næste dag. Bilen var også i orden. Vi tegnede en fuld skades forsikring, så kunne vi bare aflevere nøglen og flyve hjem efter 1000 km. Det kan klar anbefales. Den ekstra dag i Edinburg var rigtig dejlig, der kunne vi slappe af efter turen, inden afgang hjem. Tak for en rigtig godt arrangement. 

Venlig hilsen Jørgen

Dag Smagen af Skotland 4 dage

Program - Smagen af Skotland 4 dage

 

Dag 1 – Edinburgh/ Glasgow – Oban  

Efter ankomst i Edinburgh/ Glasgow lufthavn, henter du din lånebil og starter din rejse. Kør gennem området Trossachs, som ligger i hjertet af Skotland. Gør stop ved Stirling slot – slottet gemmer på mange minder om den berømte William Wallace – hovedperson i filmen ’Braveheart’. Fortsæt omkring den maleriske Loch Lomond sø og gennem Argyll skoven, som er et af de smukkeste områder i Skotland. Gør stop ved Inveraray, som befinder sig ved Loch Fyne søens bred – her kan du besøge Inveraray slot eller Inveraray fængsel, som beretter om fængselslivet i 18- og 1900-tallet. Fortsæt mod nord til Oban området for at overnatte.  

     

Dag 2 – Oban – Fort William – Loch Ness – Inverness 

Tag efter morgenmaden på besøg i Oban og udforsk McCraig tårnet. Herfra kan du se til Mull øen, eller endda længere, hvis vejret er klart. Rejs fra Oban mod nord til Fort William, som ligger ved foden af Ben Nevis, det højeste bjerg i Skotland. Tag en tur med svævebanen, Anoch Mor Gondola, og nyd den storslåede udsigt over Skotlands øst- og vestkyst. Tag videre herfra mod nordøst gennem Great Glen forkastningen mod Inverness. På turen kommer du til at køre langs den Kaledoniske Kanal, som forbinder Fort William og Inverness, og som også Loch Ness søen er en del af. Kør langs denne berømte søs bred og hold udkig efter det berygtede søuhyre, ”Nessie”. Overnatning i Inverness området.   

 

Dag 3 – Royal Deeside – Perth 

Start din dag med et besøg på Culloden Moor, stedet, hvor den allersidste krig på britisk grund fandt sted. Ved denne krig blev Jakobitterne, med Bonnie Prince Charlie i spidsen, besejret af den engelske hær. Fortsæt nu ind i hjertet af Speyside og ”whisky landet”. I området findes der mange whisky destillerier, som du kan besøge. Glenfiddich, Glen Grant, Dallas Dhu samt mange andre tager gerne imod turister, og de giver gerne en lille dram. Fortsæt langs Spey floden, som især er kendt for dens laksefiskeri. Tag til Braemar, som ligger i hjertet af Royal Deeside.     
I løbet af maj, juni og juli måned kan du besøge Balmoral slot, hvor kongefamilien tilbringer sin årlige sommerferie. Besøg for eksempel Braemar slot. Rejs sydpå via the ’Spittal of Glenshee’, en vej som byder på en dramatisk udsigt, før du fortsætter mod Perth området, hvor du vil tilbringe natten.


Dag 4 – Edinburgh/ Glasgow afrejse

Hvis der er tid, bør du besøge Skt. Andrews, som er navngivet efter Skotlands skytshelgen. Besøg de imponerende ruiner fra katedralen, som engang var den mest storslåede katedral i landet, og besøg Skt. Andrews slot, hvor besøgende kan vandre gennem fugtige, mosbeklædte tunneller og se fangekældrene. Skt. Andrews er desuden også stedet, hvor golfen stammer fra – der er blevet spillet golf på the ’Old Course’, verdens ældste golfbane, siden 1500-tallet. Kryds dernæst Forth road bridge, hvorfra du vil have udsigt over the Firth of Forth fjorden samt det nyligt udnævnte UNESCO verdensarvsområde, the Forth Rail Bridge, før du vender tilbage til Edinburgh/ Glasgow og tager flyet hjem. 

Pris

Kør-selv pakke kr. 1.895,- pr. pers. v/ 2 pers. i dbl. værelse - ekskl. fly 

Inkluderet i prisen

  • 4 dages billeje, grp. B (Vauxhall Astra eller lign.) inkl. fri miles og alle relevante forskikringer og kørselsvejledning
  • 3 nætter i delt dobbeltværelse inkl. skotsk morgenmad 
    (Bed and Breakfast) 


Dag Rundt om Skotland

Program - Rundt om Skotland

Dag 1 – Ankomst – Edinburgh området 

Ankomst i Edinburgh/Glasgow, hvor du henter din lånebil. Tag til Edinburgh og aflæg Edinburgh slot et besøg eller tag på en panoramisk rundtur i byens tour bus. Overnatning i Edinburgh området. 

Dag 2 – Loch Lomond – Oban 

Rejs nordpå langs Loch Lomond søen, stop ved Luss og besøg den lille, smukke landsby ved søens bred. Fortsæt mod vest, hvor du kan gøre stop og spise frokost på Loch Fyne Oyster Bar, før du tager videre gennem Inveraray for at se slottet og fængslet. Fortsæt nordpå til Oban og tilbring lidt tid i Kilmartin Glen og oplev stendysserne fra den neolitiske tid og bronzealderen med sine stencirkler og stenudskæringer. Besøg Dunadd Fort, Skotlands gamle hovedstad, dengang kendt som Dalriada. Overnatning i Oban området.  


Dag 3 – Mull øerne, Iona og Staffa 

 

Brug dagen i dag på at udforske Mull og Iona i bil eller tag en dags bådtur til Mull, Iona og Staffa. Rundturen starter i Oban havn og har ry for at være en af de bedste dagture i Storbritannien, og den byder på en smuk tur gennem den skønne Mull ø og et besøg på Iona øen, hvor Skt. Columba i 563 bragte kristendommen til fra Irland. Du kan også besøge det berømte kloster, grundlagt af Skt. Columba, før du fortsætter til den ubeboede ø, Staffa. Staffa er bedst kendt for sine bjergformationer, hvoraf den mest berømte er Fingals Cave grotten, som blev udødeliggjort i Mendelssohns sang ’Hebridean Overture’. Vend tilbage til dit overnatningssted i Oban.         

 


Dag 4 – Glencoe – Isle of Skye

Fortsæt i dag nordpå gennem Glencoes spektakulære landskab og kør til Fort Williams, som befinder sig ved foden af Ben Nevis, Storbritanniens højeste bjerg. Følg vejen til Mallaig og tag færgen til øen Skye eller fortsæt langs vejen til Kyle og kryds broen for at udforske Skye – den største og mest naturskønne af de øer, som tilsammen danner øgruppen Hebriderne. Overnatning på øen Skye.   

Dag 5 – Isle of Skye 

Nyd en hel dag på øen Isle of Skye. Tag sydpå mod Cuillin Hills, som er øens mest kendte attraktion. Vær dog opmærksom på, at klippetoppene kun er for erfarne klatrere. Der er mange udsigtsposter, hvor man kan opleve fantastiske, panoramiske udsigter. Tag tilbage til dit overnatningssted via Glenbrittle, hvor de berømte Fairy Pools vandfalds smukke, krystalklare, blå vand løber ned i floden, Brittle. Der er her mulighed for at tage nogle fantastiske billeder.   

 


Dag 6 – Loch Ness – Inverness 

Kør i dag mod øst, til området Inverness, der bugter sig langs søen Loch Lochys bredder. Fortsæt til Loch Ness søen, hvor du på vejen vil se Urquhart slot, som stammer fra det 12. århundrede. Slottet var oprindeligt bygget med det formål, at det skulle afspærre vejen, der går gennem dalen. Hvis du tør, har du mulighed for at tage en sejltur på Loch Ness søen, som især er berømt for sagnet om det legendariske søuhyre. Kør tilbage til overnatningsstedet i Inverness.          

 


Dag 7 – Speyside – Perthshire 

Besøg i dag området øst for Inverness. Her kan du besøge slagmarken ’The Battlefield of Culloden’  samt gravkamrene ’Claya Cairns’, som stammer fra det 3. årtusinde f.Kr. Clava Cairns udgøres af tre imponerende runde stenkamre, som omkranses af en cirkel af sten. Kør langs ruten Speyside og oplev ruten ’The Malt Whisky Trail’. Området Speyside er hjemsted for mere end halvdelen af landets destillerier samt tøndebindere, som hvert år reparerer whiskytønderne, der er lavet af eg. Fortsæt mod Perthshire gennem Braemar og Royal Deeside. På vejen kommer du forbi slottet ‘Balmoral’ og ‘Crathie’ kirke, en af Dronning Elizabeths boliger, før du kommer til skistedet Glenshee. Fortsæt sydpå til Perth/Fife, hvor du finder dit overnatningssted.             

Dag 8 – Fife – St. Andrews 

Hvis der er tid, bør du besøge Skt. Andrews, som er navngivet efter Skotlands skytshelgen. Besøg de imponerende ruiner fra katedralen, som engang var den mest storslåede katedral i landet, og besøg Skt. Andrews slot, hvor besøgende kan vandre gennem fugtige, mosbeklædte tunneller og se fangekældrene. Skt. Andrews er desuden også stedet, hvor golfen stammer fra – der er blevet spillet golf på the ’Old Course’, verdens ældste golfbane, siden 1500-tallet. Fortsæt langs kysten gennem Elie og Pitenweems små fiskerbyer. Kryds dernæst Forth road bridge, hvorfra du vil have en fantastisk udsigt over the Firth of Forth fjorden samt det nyligt udnævnte UNESCO verdensarvsområde, the ’Forth Rail Bridge’, før du vender tilbage til Edinburgh/ Glasgow og tager flyet hjem. 

 

Pris

Kør-selv pakke kr. 3.915,- pr. pers. v/ 2 pers. i dbl. værelse - ekskl. fly 

Inkluderet i prisen

 

 

  • 8 dages billeje, grp. B (Vauxhall Astra eller lign.) inkl. fri miles og alle relevante forskikringer og kørselsvejledning
  • 7 nætter i delt dobbeltværelse inkl. skotsk morgenmad 
    (Bed and Breakfast) 


Dag Irlands højdepunkter

Program - Irlands højdepunkter

Dag 1 – Ankomst – Dublin 

Ankomst i Dublin lufthavn hvor du henter din lånebil. Den kosmopolitiske by Dublin har en masse at tilbyde. Tag på rundtur i Dublin i din fritid eller gå en tur på et af de georgianske torve og opdag Phoenix Park, den største offentlige park i Europa. Tag på shopping på det eksklusive Grafton Street og snup en bid mad i det populære kvarter, Temple Bar District.  
Du kan ligeledes besøge Irlands ældste universitet, Trinity College, som blev grundlagt i 1592 af Elizabeth den første af England. Universitetet er hjemsted for den berømte bog fra det 9. århundrede, ’Book of Kell’s’, som er en tekstsamling på latin, der indeholder de fire evangelier fra det Nye Testamente. Fortsæt dernæst til Guinness Storehouse, et absolut must på denne tur. Her får du indblik i brygningsprocessen af den verdensberømte drik og i dens historie. Rund turen af med en forfriskende tår øl i Gravity baren, som byder på en smuk, panoramisk udsigt over byen. Overnatning i County Dublin.         

 


Dag 2 – Enniskerry – Glendalough 

Forlad Dublin efter morgenmaden og kør gennem det smukke landskab og til Wicklow. County Wicklow er kendt som ’Irlands have’, og megen af dens idyl skyldes det imponerende Powerscourt House, som er fyldt med irsk historie. På grunden, hvor Powerscourt House står i dag, var der engang en middelalderborg fra det 13. århundrede, som var ejet af Le Power familien, hvoraf huset har fået sit navn. Ejendommen er desuden kendt for sine pragtfulde haver, som giver mulighed for at tage på hyggelige spadsereture og se den betagende trappe og springvandet. Gå en tur gennem haverne og tag med tilbage i tiden til en helt anden tidsalder!    
Fortsæt din irske oplevelse gennem Glendalough, i hjertet af Wicklow Mountains bjergene, som er et enestående sted med et fantastisk landskab, som er et godt eksempel på Irlands skønhed. ’The Valley of the Two Lakes’ dalen er verdensberømt for sit klosterkompleks med ’Round Tower’ tårnet, som blev grundlagt af Skt. Kevin i det 6. århundrede, og den er ligeledes kendt for dens skønne, maleriske landskaber med søer og dale samt dens rige muligheder for spændende gåture. Dette gådefulde sted er berømt for sin imponerende historie og sin arkæologi, men også for sit rige dyreliv. Stedet fremstår idyllisk og charmerende, og det vil inspirere og fornøje dig – alt dette er med til at danne indtryk, der vil vare ved i lang tid. Rejs til den skønne landsby, Avoca og besøg den ældste virksomged i Irland, Avoca Handweavers, som blev grundlagt i 1723. Fortsæt til dit overnatningssted i County Wicklow.         

 


Dag 3 – Kilkenny – Ballyfoyle 

Tag på besøg i middelalderbyen, Kilkenny, som er stolt af sin kulturarv, og som kaldes ’the Marble City’ (marmorbyen) på grund af de sorte kalksten, som findes i hele byen. Kilkenny er især kendt for sit pulserende natteliv og, som modstykke til dette, sin middelalderlige kulturarv med talrige bygninger fra denne periode. Det imponerende og storslåede Kilkenny slot, opført i 1195 af William Marshall, var Butler familiens bopæl i 600 år, og i 900 år har huset haft udsigt over floden Nore. Kilkenny slot giver dig mulighed for at beundre galleriet the Long Gallery, som indeholder en interessant udstilling af skønne malerier, og du kan se de smukke lejligheder i victoriansk stil. Gå på hyggelige og smukke gåture og nyd rosenhaverne samt de billedskønne søer, der ligger omkring slottet. Fortsæt gennem byen Ballyfoyle til en overraskende og unik oplevelse i hjertet af Irland. Besøg den verdensberømte grotte, Dunmore Cave, som er blevet til over flere millioner år. Grotten bliver udgjort af nogle ”rum”, og den indeholder nogle af de mest velbevarede kalkformationer, der findes i de irske grotter. Man har i mange århundreder været bevidst om grottens eksistens – et bevis på dette er det 9. århundredes irske triader, hvor grotten står nævnt. Grotten er desuden nævnt i de irske tekster, ’the Annals’, som beretter om en vikingemassakre, som fandt sted ved grotten i 928 e.Kr. Vikingernes eksistens kan bekræftes af de arkæologiske fund, man har gjort i grotten. Fortsæt til din overnatning i County Kilkenny. 

 


Dag 4 – Rock of Cashel – The Vee Gap 

Fortsæt din irske oplevelse gennem Roscrea, som er en af Irlands ældste og mest historiske byer. Her vil du opdage den stolte og gamle historie, som går mange år tilbage i tiden, og du kan se klosteret fra det 7. århundrede, som blev grundlagt af Skt. Cronan. Du har også mulighed for se det runde tårn fra the 12. århundrede, et specielt, irsk ’High Cross’ kors og en kirke i romansk stil. Gå gennem den billedskønne by, Roscreas gader og gå et smut i de traditionelle butikker og pubber. 
Fortsæt til den unikke ’Rock of Cashel’, som er det mest besøgte område for kulturarv i hele Irland. Se den spektakulære gruppe af middelalderbygninger, som befinder sig på et fremspring af kalksten i the Golden Vale dalen. I blandt disse bygninger findes det runde tårn fra det 12. århundrede, det irske High Cross kors og det romanske kapel, den gotiske katedral fra det 13. århundrede, slottet fra det 15. århundrede og den genopbyggede bygning, Hall of the Vicars Choral.      
Dagens sidste stop gøres ved the Vee Gap. The Vee Gap er navngivet efter den v-formede kløft i bjergene, som tillader en panoramisk udsigt at komme til syne, når man vandrer langs de stenbelagte stier gennem det ujævne bjerglangskab. Der er også udsigt til byerne Cahir, Ardfinnan, Clogheen og Ballyporeen. I dette område vil du kunne opleve mere end bare én skat. På den sydlige side af bjerget vil du nemlig kunne finde cistercienserklosteret Mount Melleray. Fortsæt til din overnatning i County Tipperary.     

 


Dag 5 – Cliffs of Moher – Scattery Island 

Kør i dag vestpå til ’Cliffs of Moher’ klipperne, en af Irlands mest enestående seværdigheder. Klipperne strækker sig over 8 km og byder på en unik og fantastisk udsigt fra sine 230 meter over jorden – på en klar dag kan du se til ø-gruppen Aran og bjergene Connemara. Dette bemærkelsesværdige og fredelige sted er berømt for sin skønhed, og det er hjemsted for talrige havfuglekolonier samt optaget af UNESCO som Geo Park. En oplevelse der ikke må undlades er gåturen langs de storslåede verdensberømte klipper. Du kan tage båden til øen Scattery Island - hjemsted for Skt. Senans kloster fra det 6. århundrede. Scattery Island har en lang historie bag sig, og på trods af flere angreb fra vikinger er det stadig muligt at se katedralen, det, der er tilbage af det runde tårn samt ruinerne af de seks kirker. Besøg øens informationscenter for at finde ud af mere om dette. 
Hvis du besøger stedet mellem den 7. juni og den 29. august kan du opleve regionen Burren. Navnet ’Burren’ stammer fra det irske ord ’Boireann’, som bruges om et sted, der er ujævnt eller klippefyldt. Hvis man har besøgt stedet, kan man nikke genkendende til navnet, da terrænet er ujævnt og belagt med kalksten. Hverken træer eller jord findes ovenpå stenene - græsset gror i små ”baner” i jorden mellem stenene. Du kan også udforske regionens rige historie og besøge de mange slotte og klosterruiner. Fortsæt til din overnatning i County Clare.   

 


Dag 6 – Connemara området 

I dag har du mulighed for at udforske Connemara. Connemara er en halvø, som grænser op til Galway Bays ujævne kystlinje, og som den irske forfatter, Oscar Wilde, omtalte som en utæmmet skønhed. Connemara er verdensberømt for sine søer og floder, moser og bjerge. Det billedskønne Connemara fremstår charmerende med sit overdådige dyreliv og sine landsbyer, hvor gælisk stadig er et talt sprog. Området er et smukt sted, som byder på en storslået udsigt over havet og fjorden ’Killary Harbour’. Regionen er i sandhed et spektakulært og unikt sted, som skal opleves.
Besøg det neo-gotiske kloster, ’Kylemore Abbey’, som blev bygget i 1868 af Mitchell Henry med det formål, at den skulle være en romantisk gave. Oprindeligt var slottet omkring 3.700 kvm stort med mere end 70 værelser. I 1920 blev Kylemore til et kloster, og det er nu den ældste af de irske benediktinske klostre. Dette mærkværdige historiske sted byder på smukke udsigter samt omgivelser, der lægger op til fredfyldte og afslappende oplevelser. Tag en hyggelig gåtur gennem de      victorianske ’Walled Gardens’ haver og tag efterfølgende videre til din overnatning i County Galway.  

 


Dag 7 – Ballymote – Gurteen

Tag på besøg ved ‘Eagles Flying’, det største center for rovfugle og ugler i Irland. Reservatet strækker sig over 27 hektar, og det huser 350 fugle og dyr og byder på en unik og lærerig forestilling. Oplev nogle af de største rovfugle i verden flyve over dit hoved eller lande lige ved siden af dig. Se forskellige arter af ørne tage på jagt i sine naturlige omgivelser. Bliv forbløffet over falkenes specielle flyveteknik og gribbens utrolige intelligens.
I løbet af din rejse gennem Irland vil du opdage de mange traditioner, landet har, og du vil støde på nogle af Irlands fantastiske skatte, lige fra håndværk til sprog og selvfølgelig musik og dans. Slut din rejse af med et besøg på ’The Coleman Traditional Irish Music Centre’, som er en hyldest til den irske musik og kultur, som også kom til udtryk i den specielle irske South Sligo Style musik, som Michael Coleman og andre musikere fra hans tid var influeret af. Denne virksomhed i Gurteen arbejder på at sikre, at den irske musiks tradition forbliver ”levende” og nydt af alle aldre og nationaliteter. Overnatning i County Sligo.

 


Dag 8 – Afrejse 

Desværre er tiden kommet, hvor du skal hjem igen. Tag tilbage til lufthavnen og aflever din bil. 

 

Pris

Kør-selv pakke kr. 3.395,- pr. pers. v/ 2 pers. i dbl. værelse - ekskl. fly 

Inkluderet i prisen

 

 

  • 8 dages billeje, grp. B (Ford Focus eller lign.) inkl. fri miles og alle relevante forskikringer og kørselsvejledning
  • 7 nætter i delt dobbeltværelse inkl. irsk morgenmad 
    (Bed and Breakfast) 


Der tages forbehold for ændringer i programmet.