Tenerife

Tag til De Kanariske Øer på langtidsferie - Tenerife

De Kanariske Øer har altid tiltrukket os danskere med sine skønne strande og solsikre klima, og der er meget at opleve. Populære Tenerife byder på en skøn pallette af vulkaniserede landskaber, tropiske strande med sand fra Sahara, afslappede badebyer og livlig storbystemning.

Tenerife er den største af de i alt 7 Kanariske Øer og er, ligesom de øvrige øer, bestående af vulkansk oprindelse. Pico del Teide, verdens 3. største vulkan, er da også det første, man får øje på, når man nærmer sig med fly.

Los Cristianos, som ligger vest for sydøens lufthavn (Reina Sofía), er et af de mest populære og travle feriesteder. Strandene er smukke, og her er en havn, hvorfra man kan tage på udflugter i både med glasbund, dykkerture, fisketure og færge til naboøen, La Gomera. Altså et dette et meget populært valg til en spændende dagsudflugt, mens mange feriegæster indlogerer sig i roligere omkringliggende ferieområder.

I kystbyen Callao Salvaje, også på Tenerifes sydkyst, er der rig mulighed for at kombinere afslapning med diverse aktiviteter og spændende udflugter i den skønne natur. Via hovedvejen kommer du bl.a. nemt nordpå til Teide og 10 min. i sydlig retning finder du Playa de las Americas med det store udbud af forlystelser og strande.