Sevilla og Sherrydistriktet - spansk kultur og charme

Temarejse til Sevilla og Sherrydistriktet

Fra DKK 9.295,-

8 dage - inkl. fly, 3- og 4- stjernede hoteller med halvpension + udflugter

Dato Afrejsested Pris fra
22-04-2018 Aalborg 10.895,-
23-09-2018 Aalborg 9.295,-
  • Fly Aalborg - Málaga t/r
  • Transfers lufthavn-hotel t/r 
  • 4 nætter på 3* hotel inkl. halvpension i El Puerto de Santa Maria 
  • 3 nætter på 4* hotel inkl. halvpension i Sevilla 
  • Udflugter iflg. program
  • Dansk rejseleder 
  • Enkeltværelse: DKK 2.300 
  • Afbestillingsforsikring: DKK 425 pr. person 

Vi har sammensat et spændende program med base henholdsvis i uspolerede El Puerto de Santa Maria og i Sevilla, den smukke andalusiske hovedstad. Inkluderet er besøg på sherry-bodega og en andalusisk flamenco aften. Vi besøger også Gibraltar, hvor Main Street er fyldt med toldfri butikker. Vi skal også se den gamle tyrefægtearena, som stadig bruges den dag i dag.

Kort sagt en spændende tur spækket med udflugter og oplevelser, men stadig med tid til selv at gå på opdagelse og slappe af.

 

Dag 1

Ankomst til Spanien - El Puerto de Santa Maria  

Vi modtages af vores danske rejseleder i Malaga lufthavn og kører herfra til El Puerto de Santa Maria, som er en uspoleret andalusisk by. Byen har fiskeri og sherry-produktion som hovederhverv, og den er især karakteriseret af sine mange paladser fra kolonitiden. Rundtur til fods i byen og besøg på sherry-bodega med forklaringer og smagsprøver. 


Dag 2

Cádiz - verdens første by 

Vi sejler med den 100 år gamle færge tværs over bugten til den spændende og anderledes by, Cádiz, der anses som den første rigtige by i den vestlige verden, grundlagt 1100 f.Kr. Rundvisning til fods og tid på egen hånd, inden vi returnerer med færgen til El Puerto de Santa Maria.


Dag 3

Sherryens hjemby, Jerez, med besøg på den Kongelige Andalusiske Rideskole 

En lille køretur tager og til Jerez de la Frontera, verdensberømt for sherry og vinproduktion. Vi besøger den Kongelige Andalusiske Rideskole og overværer det flotte show med de spanske heste. Tid på egen hånd til egne oplevelser. På tilbageturen besøg hos sherry-producent. 


Dag 4

Gibraltar - den kendte klippe  

Udflugt til Gibraltar, hvor Main Street er spækket med toldfri forretninger. Efter indkøb og frokost på egen hånd, skal vi på guidet tur op på "the Rock", hvor de halvtamme og frække Gibraltar-aber holder til, og hvorfra der er vidunderligt udsyn til Afrika. Turen til "the Rock" er ikke inkluderet, men koster omkring EUR 20, som også inkluderer et besøg i St. Michaels drypstenshulen. 


Dag 5

Bjergkæden Grazalema og de hvide landsbyer  

Vi forlader kysten og drager på en smuk køretur gennem det skovfyldte bjerglandskab, Grazalema, hvor floden, Guadalete, udspringer. Vi stopper og nyder udsigten fra Arcos de la Frontera, inden turen fortsætter, og vi gør stop i nogle af Andalusiens berømte, hvidkalkede landsbyer, "Pueblos blancos". Sidst på dagen ankomst til Andalusiens fascinerende hovedstad, Sevilla, hvor gammelt og nyt mødes. 


Dag 6

Jødekvarteret, Santa Cruz og Sevillas domkirke 

Guidet rundtur i Sevillas historiske bydel med besøg i det legendariske og charmerende jødekvarter, Santa Cruz, med smalle stræder og små pladser. Vi besøger også verdens største gotiske domkirke, hvor Columbus ligger begravet. Til aften skal vi opleve en typisk spansk aften med tapas middag og fyrig flamenco-musik og dans. 


Dag 7

Tyrefægterarenaen og kunstmuseet, Bellas Artes 

Besøg i Sevillas smukke, gamle tyrefægterarena, som stadig trækker fulde huse hver søndag i sæsonen. Det var her, den legendariske Carmen for små 200 år siden blev dræbt af sin frustrerede elsker. Vi fortsætter til kunstmuseet, Bellas Artes, som er indrettet i et smukt, gammelt kloster og huser en imponerende malerisamling fra 1600-tallet. Museet betragtes som Spaniens næstbedste, kun overgået af det berømte El Prado Museum i Madrid. Eftermiddagen på egen hånd. 


Dag 8

Afrejse 

Tidligt op og transfer til Malaga lufthavn og hjemrejse. 


Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Hotel Los Jandalos***

Godt turistklasse hotel beliggende i det historiske og kommercielle centrum af El Puerto de Santa María på bredden af Guadalete floden og i området med de autentiske sherry bodegaer og restauranter. Der er kun 5 minutters gang til havnen og 800 meter til stranden.

De 100 værelser er alle udstyret med telefon, satellit-tv, wi-fi, pengeskab, aircondition og badeværelse med hårtørrer.

På hotellet findes bar, spisestue, møde og selskabslokaler samt swimmingpool på tagterrassen, hvorfra du kan nyde udsigten ud over byen.

Adresse: Avenida de la Bajamar, s/n 11500 El Puerto de Santa María Cadiz Spain

Hotel Tryp Macarena****

Hotel Tryp Sevilla Macarena er et dejligt 4-stjernet hotel beliggende overfor Kirken Macarena Basilika, nær Sevillas historiske centrum og 20 min. gang fra Domkirken i Sevilla. Hotellet er indrettet i klassisk andalusisk stil og ligger omkring en smuk gårdhave. Fra tagterrassen er der er en fantastisk panoramaudsigt udover byen.

Hotellet tilbyder 24-timers reception, flere restauranter, lobby bar, swimmingpool på tagterrassen (sæsonåben), elevator samt wi-fi.

Værelserne er udstyret med aircondition, tv, telefon, trådløst internet, pengeboks, minibar samt badeværelse med hårtørrer.

Adresse: San Juan de Ribera 2, 41.009, Sevilla, Spanien