Solrige omgivelser på Mallorca

Efterårsferie på Mallorca på egen hånd

8 dage – inkl. fly, transfer og ophold (lejlighed/hotel)

For jer, der ønsker at nyde badelivet på egen hånd, har vi udvalgt gode lejl.komplekser og hoteller i de populære ferieområder Cala D'Or, Alcudia, Paguera og Magaluf, hvorfra der er rig mulighed for at nyde de verdensberømte strande og bugter samt besøge nogle af øens flotte udflugtsmål, f.eks. den fascinerende hovedstad, Palma de Mallorca.

 

 

Aparthotel Club Martha's Cala D'Or

Lejlighedshotellet Club Martha’s i østkystens charmerende ferieby Cala D’or er en del af et større resort med 3 forskellige feriesteder slået sammen. Club Martha’s ligger ved hoved-poolområdet med 2 pools, og tilbyder desuden indendørs pool, hvis vejret skulle drille en dag samt legeplads og stort aktivitetsprogram. Blot 300 m til stranden og ca. 2 km til Cala D’Or centrum.

Pæne lejligheder indrettet med bad/toilet, tekøkken, TV, balkon/ terrasse. Studiolejl. til 2 pers. har kombineret sove- og opholdsrum, mens 2-vær. lejligheder til 4 pers. har separat soverum. 

Siesta 1★ ALCUDIA

Lejlighedskompleks skønt beliggende mellem bjerg og sø tæt på Alcudias gamle bydel (3 min til busstoppested) og 800 m fra stranden. Stort poolområde med liggestole, omgivet af en dejlig have, børnepool og lille vandrutsjebane. Desuden bar, buffetrestaurant, minimarked, legeområde, bordtennis, billard samt tennisbane. Underholdning nogle dage/aftener om ugen samt børneklub.
Funktionelle lejligheder med bad/toilet, balkon mod omgivelserne, køkkenniche med køleskab, kogeplader, mikroovn samt elkedel, sat-tv og safety boks. Studiolejl. har kombineret opholds- og soverum, mens 2-vær. lejl. har separat soveværelse.

Naturparken ‘Albufera’ ligger 3 km fra komplekset, desuden mange vandsports-aktiviteter, pubs/barer og markeder i kort afstand.

Hotel HSM S´Olivera  PAGUERA

Feriebyen Paguera ligger vest for øens hovedstad Palma de Mallorca. Byen betegnes af mange som én af de mest populære byer på øen grundet de 3 skønne sandstrande, som ligger i byen. Det 4-stjernede HSM S’Olivera har en ideel beliggenhed, kun 300 meter fra den ene af de 3 fantastiske strande. Blot 250 meter væk finder du den hyggelige strandpromenade med stemningsfyldte tapasbarer, restauranter og caféer. Hotellet har en smuk have med swimmingpool og tilhørende liggestole, poolbar, minigolf, indendørs pool, restaurant samt bar.

Alle værelser har balkon, TV, telefon, aircondition, hårtørrer og safety-boks mod tillæg.

Seaclub Resort★+

Dette lejlighedskompleks er beliggende kun 600 m fra stranden, 300 m fra centrum og 2,5 km fra havnen i Alcudia. 

På resortet finder du minimarked, poolbar, a la carte restaurant, bar samt vaskeriservice. 

Lejlighederne er udstyret med TV, aircondition, badeværelse med brusebad og hårtørrer, balkon eller terrasse samt tekøkken med mikroovn, brødrister og kedel. 

Adresse: Avda. de Mexico s/n, 07410 Puerto de Alcudia, Mallorca, Spanien.

Playa Moreia Apartments

Dette 3-stjernede hotel ligger lige ved stranden, tæt på restauranter, barer, natteliv og shopping. 
Playa Moreia lejlighederne ligger på Mallorcas østkyst kun 200 meter fra centrum, 1 km fra Cala Millor, 5 km fra Porto Christo og 64 km fra Palma.

På hotellet er der reception 24 timer i døgnet, restaurant, cafe, swimmingpool, spillelokale, internet (ekstra gebyr) samt bagageopbevaring. Lejlighederne er indrettet med badeværelse (badekar/brusebad), hårtørrer, tekøkken, mikroovn, tv, telefon, loftvifte, pengeskab (ekstra gebyr) samt balkon.

Adresse: Paseo de la Mar s/n, 07687 S Illiot, Mallorca, Spain

Occidental Playa De Palma (The Barceló Hotel Group)

Dette 4-stjernede hotel ligger få minutters gang fra stranden, 6 km. fra Son Sant Joan lufthavn og 12 km fra Palma de Mallorca. Hotellet ligger i et roligt område af Platja de Palma. Værelserne er moderne og har balkon.

Occidental Playa de Palma tilbyder gratis WiFi på værelserne og fællesområderne, morgenmad, indendørs og udendørs pool, aircondition, vaskeri, parkering, cykelcenter, restaurant, wellness-/fitnesscenter med sauna, tyrkiskbad og massage behandlinger og bar.

Der findes adskillige golfbaner i nærheden, og der er desuden mulighed for dykning, vandreture og windsurfing i det omkringliggende område.

Der er adskillige restauranter, barer og butikker i nærheden af hotellet. 

Adresse: Fra Joan Llabrés, 16, 07600 Playa de Palma, Spanien

Castell Son Claret

Dette hotel er et tidligere slot opført i 1450, og restaureret og åbnet som luksus hotel i 2013. Hotellet ligger ved foden af La Tramuntana bjergene som er erklæret verdens arv af UNESCO. Rundt om hotellet er der smukke haver, med mange dufte lige fra oregano og timian til appelsiner og dadler.

Hotellet har 38 elegante suites og værelser, hvoraf mange har private haver eller pools.  Dagligt serveres der morgenmad, der er Wi-Fi, gratis parkering, indendørs og udendørs pool, fitnesscenter, spa med mulighed for behandlinger og 2 restauranter, hvor den ene har fået 2 Michelin stjerner.

Hotellet ligger lige uden for Calvia og 27 km. Fra Palma.

Adresse: Carretera Es Capdellá-Galilea, km 1.7, 07196 Es Capdellá, Calvía, Mallorca, Spanien