Madrid - den oversete storby

Oplev Madrid på egen hånd

Storbyferie inkl. fly, hotelophold og evt.udflugter

Oplev Madrids historiske centrum til fods - Puerta del Sol, pladsen hvor Madrids indbyggere samles, når der skal festes eller demonstreres. Det er også her, man finder ”nulpunktet”, flisen i fortovet, hvorfra afstanden til alle Spaniens vigtigste byer måles. Besøg også den stemningsfulde Plaza Mayor, én af Spaniens smukkeste pladser, hvor der i gamle dage var marked, karneval, forelæsninger, tyrefægtning, henrettelser m.m. Besøg Madrids rådhus, som er indrettet i et gammelt rigmandspalads samt Plaza del Oriente, som blev anlagt under Napoleons besættelse af Spanien for 200 år siden. Her er der mulighed for at besøge Palacio Real, et af Europas smukkeste kongepaladser.

Vi anbefaler også en sightseeingtur med bus rundt i Madrid, hvor du bl.a vil kunne se Plaza España med statuen af Cervantes, Gran Vía med art nouveau arkitektur og de mange biografer og teatre, Plaza Cibeles med springvandet, hvor Real Madrids mange tilhængere fejrer deres sejre, den flotte boulevard, La Castellana, som er den spanske hovedstads længste gade. Her ligger bl. a. Stadion Bernabeu, som er den kongelige fodboldklub, Real Madrids hjemmebane. Lad også turen gå forbi Madrids gamle banegård, Atocha, som blev kendt i hele verden i forbindelse med det store terroristangreb den 11. marts 2004 og som nu er restaureret. 

Til jer, der ønsker at udforske storbyen på egen hånd, har vi udvalgt et 3* hotel lige i hjertet af Madrid, men der findes naturligvis masser af andre muligheder.

Afrejse

Fra København
Mulighed for provinstilslutning

Hotel Puerta de Toledo***

Godt hotel med historie og charme i hjertet af det gamle kvarter i Madrid, med førsteklasses beliggenhed foran Puerta de Toledo-monumentet, nær det kongelige palads, Almudena Katedralen, og Plaza Mayor.  Endvidere blot en lille gåtur fra byens tapasbarer og restauranter.

Hotellets 172 værelser er alle moderne indrettet og udstyret med satellit-tv, gratis internetforbindelse, telefon, safety boks og hårtørrer.
Alle dobbeltværelser der vender ud mod gaden er fuldt lydisolerede med termoruder.

Hvis man ikke vil udforske byen til fods, findes fremragende offentlige transportforbindelser – bus, metro og tog inden for 15 min. gang samt taxaholdeplads lige udenfor hotellet, så der er rig mulighed for hurtigt og nemt at komme til et vilkårligt sted i hovedstadsområdet.