Kastillien

Kastillien

Fra DKK 9.750,-

7 overnatninger på 3-stjernede hoteller med halvpension

Dato Afrejsested Pris fra
19-09-2018 Aalborg 9.750,-
  • 7 overnatninger på 3-stjernet hoteller med morgenmad
  • 6 gange aftensmad
  • Transfers og udflugter med dansk rejseleder
  • Entréer ifølge program

Enkeltværelse: DKK 1.900,-

Afvestillingsforsikring: DKK 450,-

 

Afrejse 19. september 2018

8 dage – Oplevelsesrejse til Centralspaniens historiske byer

Turen foregår på Kastilliens højsletter, hvor hovedstaden Madrid er omgivet af en række historiske og spændende byer. Toledo var hovedstad under vestgoternes herredømme, og det var her, El Greco boede størstedelen af sit liv. Ávila har Europas bedst bevarede bymur fra Middelalderen, og her besøger vi Santa Teresas fødehus. I Salamanca, som lå ved romernes berømte sølvrute, skal vi opleve Spaniens smukkeste plads og Europas ældste universitet. Segovia har den største eksisterende akvædukt, som er tilbage fra det gamle Romerrige. På turen indgår også et besøg på Felipe II’s slot, El Escorial, hvor han boede indtil sin død i 1598. I Madrid får vi lejlighed til at besøge nogle af verdens bedst kunstmuseer.

De inkluderede besøg:

Toledo 

  • Rundvisning til fods
  • Katedralen

Ávila         

  • Rundvisning til fods

Salamanca 

  • Rundvisning til fods
  • Universitetet
  • Den gamle og nye Katedral

Madrid       

  • El Escorial
Dag 1

Ankomst i Madrid

Modtagelse i Madrid lufthavn. Transfer til Toledo og indlogering på hotellet.


Dag 2

Toledo

Toledo, som var hovedstad under vestgoternes dominans på Den Iberiske Halvø, ligger smukt ved Spaniens længste flod, El Tajo. I Middelalderen blev Toledo symbol for harmonisk sameksistens af de tre store trosretninger; jøder, muslimer og kristne. El Greco boede det meste af sit liv i Toledo, og flere steder i byen kan hans værker beses. Fælles gåtur i det historiske centrum til videre uddybning af Toledos mange kulturelle skatte. Vi besøger Katedralen, én af kristendommens største domkirker. Derudover er der mulighed for på egen hånd at se nærmere på jødekvarteret med synagogen, Santa María la Blanca, La Casa del Greco og kirken Santo Tomé med El Grecos mesterværk, begravelsen af Grev Orgaz. Hotel i Toledo.


Dag 3

Ávila – Salamanca

Ávila ligger i 1130 m højde og er dermed den højest beliggende provinshovedstad i hele Spanien. Den 2,5 km lange bymur fra 1100-tallet er den bedst bevarede af slagsen i hele Europa, og de 88 forsvarstårne bliver optimalt udnyttet af egnens mange storke til bygning af storkereder. Hele den gamle bydel i Ávila står under beskyttelse af UNESCO. På vores  gennemgang af byen besøger vi bl.a. den navnkundige Santa Teresas fødested. I kaffepausen anbefales det at smage de lækre kager, Temas de Santa Teresa, den lokale specialitet. Vi kører videre til Salamanca, hvor vi har to overnatninger.


Dag 4

Salamanca

Den romerske bro over floden Tormes vidner om byen store fortid. Vi begynder byrundvisningen på Plaza Mayor fra 1700-tallet, en af Spaniens smukkeste pladser. Salamanca har Europas ældste kristne universitet, som blev grundlagt i år 1218, og 45.000 studenter, hvoraf en tredjedel er udlændige, indikerer, at det fortsat er et meget vigtigt uddannelsessted. Der er rundvisning i det gamle universitet, som har en meget smuk facade i en byggestil, som kun findes i Spanien, plateresco. Vi besøger også den gamle og den nye katedral, som begge er rigt udsmykkede. Efterfølgende er der tid på egen hånd. Hotel i Salamanca.


Dag 5

Segovia

Kørsel til Segovia, hvis absolutte vartegn er den næsten 30 m høje romerske akvædukt, som går midt gennem byen. Segovia er en spændende by med skæve gader og  flotte pladser. De fleste huse er dekoreret i et slags ny-maurisk mønster. Den gamle bydel byder på jødekvarter og flere romanske kirker. Isabel la Católica blev gift med Fernando på pladsen ved kirken San Miguel. Rundvisningen slutter ved den imponerende Alcázar, som minder om et eventyrslot med massive mure og tårne med spir. Alcázar, som kan besøges på egen hånd, var i gamle dage et hyppigt opholdssted for det spanske hof. Hotel i Segovia.


Dag 6

El Escorial

Turen går til San Lorenzo del Escorial, som Felipe II lod bygge i 1500-tallet. Det er Spaniens største bygning, og den er bygget på en tid, hvor det spanske imperium var så stort, at solen aldrig gik ned. Felipe II’s hofarkitekt, Juan de Herrera, stod for arkitekturen. Det var Felipe II’s livsværk og stolthed, som på én gang er kloster, kirke og palads. Klosteret, hvor der bor ca. 100 munke fungerer stadig, og det gør kirken også. Det er et meget populært sted at blive gift. I de royale gemakker ser vi bl.a. Felipe II’s private kunstsamling. I kælderen hviler de spanske konger i et meget smukt gravsted af marmor. Efter besøget på El Escorial kører vi til hotellet i Madrid og checker ind.


Dag 7

Madrid

Denne dag er på egen hånd i den spanske hovedstad, så man i eget tempo kan besøge Spaniens bedste kunstmuseum, Museo del Prado. Foruden store samlinger af Velazquez og Goya er der værker af El Greco, Rembrandt og Rubens m.m. Selve museumsbygningen er et flot palads, opført under Carlos III i år 1785. To af Madrids andre vigtige museer ligger lige i nærheden. Thyssen-museet med 800 fornemme værker af bl.a. Tiziano, Rubens, Goya, Van Gogh. Reina Sofía-museet har kunst fra 1900-tallet; Dalí, Miró, Picasso, Chillida og Juan Gris. Museets og Picassos (måske) største værk er Guernika. Hotel i Madrid.


Dag 8

Hjemrejse

Transfer til Madrid lufthavn.


Der tages forbehold for ændringer i programmet.