Fuerteventura

Tag til De Kanariske Øer på langtidsferie - Fuerteventura

De kilometerlange gyldne sandstrande, imponerende klitter og frodige plantager med dadler, figner og aloe vera kalder fra de sydlige breddegrader. Midt mellem Afrikas vestkyst og Gran Canaria ligger den næststørste af de Kanariske Øer - Fuerteventura, som trods sin størrelse og skønhed er en af de mere rolige og fremstår mere uspoleret i forhold til sine naboøer.

På øens nordlige spids finder man byen Corralejo, oprindeligt en lille fiskerby, som med tiden er vokset sig til en turistby med hoteller, butikker, restauranter og barer, koncentreret omkring hovedgaden Generalisimo Franco s/n. Fra havnen går dagligt færger til Lanzarote og til naturreservatet på øen Los Lobos og lidt syd for byen finder I nationalparken Las Dunas - det 30 km2 store populære turistområde, som næsten ligner Saharaørkenen.

Cirka 20 minutters kørsel fra lufthavnen finder I én af øens mest travle feriebyer, Caleta de Fuste, bl.a. kendt for sin hesteskoformede strand med det fineste importerede sand. Byen er desuden meget populær blandt golfspillere, da to af øens golfbaner her ligger side om side. Hyggeligt byliv med restauranter, butikker og små barer.