Costa Blanca - Albir

Besøg Costa Blanca på egen hånd

Afrejse Fly direkte fra Aal/Bill/Kbh - Alicante

Til jer der ønsker at besøge Costa Blanca-kysten på egen hånd, har vi udvalgt et par hoteller i Albir, som gennem de seneste år er vokset fra at være et lille samfund til et stort feriemål. Byen er omgivet af et beskyttet naturområde 'Sierra Helada' (frosset bjerg), og Albir stranden med det klareste vand er blevet tildelt det blå flag netop for for kvaliteten af sit vand sammen med tilgængelige faciliteter og for at have alle former for arrangementer på og omkring stranden.

Der flyves direkte fra både Aalborg, Billund og København til Alicante. 

Aparthotel Albir Gardens ***

Nyligt renoveret 3* resort beliggende i hjertet af Costa Blanca, tæt på den kendte ferieby Benidorm, 300 m fra Albir by og 1,2 km fra Albir Playa.

Komplekset tilbyder 2 store swimmingpools, børnepool, spa, jacuzzis, sauna mv, restaurant og bar. De store haveområder, pools samt legeplads giver mulighed for maksimal rekreation også for de mindste. Desuden faciliteter som petanque, tennis, basket, fodbold (hhv. på her på området og på naboresortet 'Albir Garden Sports').

Gode indkøbsmuligheder i nærheden, hyggeligt havneområde med mange gode restauranter langs promenaden og i sidegaderne. Desuden en håndfuld temaparker inden for en 5-10 km fra resortet.

Komplekset har 426 lejligheder/lodges (2-4 pers), fordelt i 12 blokke i 3 etager. 2-vær. lejligheder indrettet med soveværelse medto senge, opholdsrum med dobb. sovesofa, badeværelse, fuldt udstyret køkken, telefon, aircondition, sat-tv og balkon/terrasse.

Albir Playa Hotel & Spa ****

Dette 4* hotel, som er et af de førende spa-hoteller på Costa Blanca-kysten, er beliggende i enestående omgivelser mellem Altea og Benidorm, blot nogle minutter fra El Albir stranden (900 m).
Hotellet tilbyder bl.a. faciliteter som buffetrestaurant, dansesal, lobbybar, panoramaelevatorer, pool med vandfald, børnebassin, spaområde med tyrkisk bad/massage etc., udendørs jacuzzi, børnepark, motionsrum.
Værelser med rummelig balkon, aircondition, gratis Wi-Fi-forbindelse, badeværelse med hårtørrer, LCD-tv og telefon. Minibar og safety boks mod tillæg.