Barcelonakysten & Andorra

Barcelonakysten & Andorra

Fra DKK 7.995,-

8 dage – inkl. fly, 3*/4* hotel, halvpension og udflugter

Dato Afrejsested Pris fra DKK
12-09-2019 Aalborg 7.995,-
  • Fly Aalborg - Barcelona t/r
  • Transfer lufthavn - hotel t/r
  • 4 nætter på Hotel Top Pineda Palace ****
  • 3 nætter på Hotel Panorama ****
  • inkl. halvpension m. vand og vin til aftensmaden
  • Udflugter ifølge program
  • Dansk rejseleder
  • Enkeltværelse: kr. 1.400,-
  • Afbestillingsforsikring: kr. 425,-

Oplev storbyer krydret med historiske vingesus, dejlige badestrande og maleriske landskaber.

Den spanske provins Katalonien grænser op til Frankrig, og på denne tur kombineres det bedste af begge områder med det unikke Fyrstedømme Andorra, som til dato – trods sin liden størrelse – har bevaret sin uafhængighed og toldfrie status. Vi lægger ud med 4 overnatninger på Hotel Top Pineda Palace **** i  Barcelona, inden vi fortsætter til Andorra, hvor vi har 3 overnatninger. Alt i alt en rejse spækket med enestående oplevelser.

Dag 1

Ankomst til Barcelona

Vi modtages af den danske rejseleder og transporteres til Malgrat de Mar, hvor vi ind­logeres på Hotel Top Pineda Palace 4-stjernet.


Dag 2

Barcelona sightseeing

Guidet køretur gennem Barce­lona, hvor vi bl.a. kommer forbi den olympiske havn, Jean Nouvels opsigtsvækken­de ”vandtårn”, tyrefægterarenaen osv. Op mod OL-stadion og Calatravas smukke tårn ad det grønne bjerg, Montjuic. Fotostop ved La Sagrada Familia, Barcelonas største vartegn, som går under navnet ”Den ufuldendte Kirke”. Sluttelig er der tid til at indtage Las Ramblas og på egen hånd mærke byens kunstneriske puls.


Dag 3

Galas Slot og Middelalderbyen Pals

I dag er første stop på busturen et besøg på det utrolig spæn­den­de lille Slot, som Salvador Dali forærede sin kone Gala efter istand­sættelsen. Vi fortsætter til Pals, en over 1000 år gammel lands­by bygget i romansk/gotisk stil. Frokost på en typisk katalansk masía.


Dag 4

På egen hånd

Tag en afslappende dag på stranden, spørg guiden vedr. spadsereture i området eller genbesøg Barcelona i eget tempo. S-toget kører 2 gange i timen, og billetterne er billige.


Dag 5

Figueres og Sydfrankrig

En indholdsrig, lang og smuk tur venter. Vi begynder i Figueres, hvor Dalí har hjemme. Vi ser en del af hans værker og skøre påfund, inden vi fortætter langs floden Tête mod Andorra. Vi gør bl.a. holdt i Villefranche med den velbevarede bymur fra 1600-tallet.


Dag 6

Andorra  la Vella

Rundvisning i det historiske centrum forbi det gamle parlament, indrettet i et flot rigmandspalæ, med indblik i fyrstedømmets specielle historie. Herefter udflugt til Meritxell, hvor Andorras skytspatron har til huse.


Dag 7

Frokost i bjergene

Fri indtil sidst på formiddagen, hvor vi skal besøge en spansk landsby, som kun har adgang fra Andorra. Vi spiser frokost og returnerer til Andorra, hvor der er tid til de sidste indkøb.


Dag 8

Hjemrejse

Efter morgenmaden tager vi afsked med Andorra og transporteres til Barcelona lufthavn.


Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Hotel Top Pineda Palace ***

Det 4-stjernede hotel har udsigt til havet i den fredelige turistby Pineda de Mar i Barcelona. De fleste af de moderne 194 rum har havudsigt. Dette hotel er et godt valg for familier, par eller små grupper, der ser efter rene og sikre strande.

På hotellet er følgende faciliteter: restaurant og bar, pool, spa, motionscenter og wi-fi på værelserne og i lobbyen.

Adresse: Passeig Marítim, 9, 08397 Pineda de Mar, Barcelona, Spanien
Hotel Panorama ****

Centralt beliggende hotel i Andorra, Indkøbsmuligheder og sightseeing i nærheden·Let tilgængeligt i bil.               

Faciliteter på hotellet: Wi-Fi, pool (indendørs og udendørs), spa, fitnesscenter, restaurant, bar, vaskeri, roomservice og parkering mod betaling.

Adresse: Ctra. de l'Obac, AD700 Andorra la Vella, Andorra