Barcelona - en fest for øjet

Oplev Barcelona på egen hånd

Fra København, Aalborg, Billund, Hamburg - direkte fly

Nyd byens flotte arkitektur, museer, shopping med de nyeste trends, det berømte katalanske køkken og et sprudlende natteliv. Stranden ligger desuden tæt på centrum, så det er oplagt at medbringe badetøjet til en afslappende siesta.

Vi tilbyder gode 3-4* hoteller hhv. tæt på strand og helt centralt i byen.

Hotel Front Maritim****

Hotellet er skønt beliggende i grønne omgivelser med front mod Nueva Mar Bella Beach (200 meter) i kvarteret Sant Martí nær den Olympiske Havn, som er et af Barcelonas mest populære ferieområder. Nem adgang til og fra hhv. Barcelonas lufthavn og byens centrum (3 km) med offentlig transport. Hotellet tilbyder faciliteter som restaurant med havudsigt, kaffebar/café og bar/lounge, motions- og fitnessrum, dampbad og sauna. Desuden tilbydes forretningsfaciliteter og vaskeri.

Hotellets 177 værelser har aircondition, safety boks (mod tillæg), satellit-tv, gratis internet-adgang og hårtørrer.

Hotel Aranea ***

Centralt beliggende i Barcelonas Eixample-kvarter, i gåafstand til hovedgaderne i centrum og Sagrada Familia (1 km) - Gaudí ’s mesterværk, som regnes for Spaniens mest populære turistattraktion, og 3 km fra den berømte Placa Catalunya og Ramblaen. Hotellet tilbyder faciliteter som restaurant og bar/lounge,forretningsfaciliteter, solterrasse og bibliotek. Afstand til ramblaen: 3 km.

Alle 84 værelser har udsigt over byen, aircondition, skrivebord, safety boks, minibar, tv, telefon, gratis internet-adgang og hårtørrer