Algarve - Portugals ferieparadis

Langtidsferie i det dejlige Algarve

Fra DKK 8.195,-

21 nætter inkl. fly og 2-værelses lejlighed

Vi tilbyder langtidsferie i det moderne ferieområde Albufeira, hvor den oprindelige charme stadig lever i den hyggelige gamle bydels labyrint af smalle gader med hvidkalkede huse, butikker og restauranter, der leder ud til et skønt torv. Lidt vest for bymidten i området Galé ligger den flotte Albufeira Marina, som dækker et areal på over 33.000 kvadratmeter med restauranter, shoppingcenter, ferielejligheder og meget mere.

Billig billeje i Algarve

På en langtidsferie med base i Albufeira er det oplagt at leje en bil og tage på opdagelse til de omkringliggende smukke kystbyer. Hovedvejen i Algarve går ca. 8 km inde i landet med afstikkere til alle de små kystbyer. Baglandet er også utroligt smukt og uspoleret, ligesom nogle af de større turistbyer samt omkringliggende bjerg- og kurbyer er et besøg værd.

Vi hjælper naturligvis gerne med reservation af billejen hjemmefra.

Priseksempel - 21 nætter i oktober

Ab København .... fra DKK 8.195,-

Prisen inkluderer fly Faro t/r samt 21 nætter i 2-vær. lejl. ekskl. forplejning

Priseks. er udregnet med afrejse i oktober. Bemærk, at udbuddet af billige rejser ændrer sig hele tiden - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres.
Ovennævnte pris er udregnet efter billigste flypris maj, og vi tager forbehold for ændringer

Cerro Mar Atlântico og Cerro Mar Garden****

Disse to 4-stjernede søsterhoteller med lejligheder er beliggende på bakkerne i Albufeira, med udsigt over den gamle bydel. Cerro Mar Atlantico byder sammen med søsterhotellet Cerro Mar Garden på en bred vifte af fælles rekreative faciliteter - herunder både indendørs- og udendørs swimmingpools, fitnesscenter, tennisbaner, bowlingbane og et moderne spa med thalassoterapi-behandlinger samt sauna, tyrkisk bad og boblebad. Desuden restaurant, panoramabar og tagterrasse.

Pæne og rummelige 2-værelses lejligheder med bad/toilet, køkkenniche, TV, telefon, aircondition og safety boks (mod tillæg).

Adresse: Cerro do Malpique – 8200 Albufeira, Algarve

Hotel Brisa Sol ****

Brisa Sol er et luksuriøst fire-stjernet familie-lejlighedshotel, perfekt beliggende i Albufeira, tæt på den hyggelige gamle bydel og den livlige indkøbsgade 'The Strip' samt nogle af de mest berømte strande i regionen (ca 10 min gang til strandpromenaden i Albufeira). Hotellet byder på mange gode fællesarealer, restaurant, bar, tennisbane, inden- og udendørs pool samt fitnesscenter med sauna og jacuzzi (mod betaling). Desuden spillerum med minigolfbane, billard, bordfodbold mm. Trådløst internet mod tillæg.

2-vær. lejl med separat soveværelse, opholdsrum med sofaer, spiseplads, tekøkken med køleskab, komfur med to plader, brødrister samt mikrobølgeovn og badeværelse med hårtørrer. Desuden telefon, sat-tv, safety boks og møbleret balkon.

Adresse: Rua do Município, Lote 27, Apartado 2054, 8200-161 Albufeira