Sicilien

Sicilien er Middelhavets største og mest interessante ø

Sicilien er et yndet turistmål, men stadig er det meste af øen helt uspoleret og ukendt for de fleste. Ud over det dejlige klima og en fantastisk natur, rummer øen en stor variation af kulturskatte.

Denne spændende ø har smukke normanniske kirker og slotte, fascinerende barokbyer, historiske seværdigheder, pulserende storbyer og ikke at forglemme: Europas største aktive vulkan, Etna. Samtidig byder Sicilien også på kridhvide strande, krystalklart hav, klippebadning og smaragdgrønne grotter.

Sicilien er kendt for sin helt særlige sicilianske madkultur, der vidner om ægte madglæde. Her findes en bred vifte af fødevarer i gourmet-klasse. Takket være det specielle klima, giver øen et enestående udvalg af råvarer og fremragende vine. Det er smage, dufte og solkraft, som vi slet ikke kender til.