Banyuwangi og Pemuteran

Oplevelsesferie og afslapning med mulighed for tilkøb af dykning i verdensklasse og golf på eksklusiv bane

Fra DKK 16.995,-

Pr. person v/2 pers. i dbl. værelse - 12 dage / 11 nætter på destinationerne, incl. 5 heldags- og 1 halvdagsudflugt - bemærk: vi tæller ikke tiden I sidder i flyet med 😊

Dato Afrejsested Pris fra DKK
24-04-2019 Billund, Aalborg, København 16.995,-
23-10-2019 Billund, Aalborg, København 16.995,-
  • Flyrejse Aalborg/Billund/København-Amsterdam-Denpasar (Bali) t/r med KLM

  • Forplejning på flyrejsen

  • Transfer Denpasar lufthavn - Banyuwangi - Pemuteran - Denpasar lufthavn - incl. færge t/r over Balistrædet

  • Dansk rejseleder under hele opholdet og på udflugterne 

  • 1 nat i Denpasar, de luxe værelse

  • 5 nætter i Banyuwangi, de luxe værelse

  • 5 nætter i Pemuteran, standard bungalow

  • Daglig morgenmad

  • Alle måltider i Banyuwangi

  • heldagsudflugter i Banyuwangi

  • 2 halvdagsudflugter i Banyuwangi

  • 1 halvdagsudflugt på vej fra Denpasar til Banyuwangi, incl. frokost

  • Introduktion til Biorock koralrev-genoprettelsesprojektet, incl. snorkling eller hvis du foretrækker det en strandtur med guide.

 

Følgende udflugter er inkluderet:

  • Bedugul-søerne med tempel og frokost på vej til Banyuwangi, halv dag med frokost

  • Introduktion til Kemiren Village med middag og lokal underholdning på Sanggar Paglak

  • Banyuwangis usædvanlige borgmesterkontor

  • Kinesisk tempel Hoo Tong Bio

  • Gombengsari Village med beboernes private kaffeplantager, samordnet i et fælles økosystem

  • Undervisning i batik fremstilling, et af Indonesiens bidrag til UNESCO-verdensarven

  • Ijen vulkankraterets blå ild (nat) og solopgang

  • Jagir vandfaldet

  • Cemara Beach med landsbybeboerens skildpaddebeskyttelsesprojekt og plantning af hun-egetræer til at beskytte stranden

  • Put and take fiskeri med middag i Banjarsari Village

  • Alas Purwo nationalpark og sejlads gennem mangroveskovene med frokost

  • Port Muncar, Javas største havn med de traditionelle, særprægede fiskerbåde

  • Fremstilling og reparation af traditionelle musikinstrumenter

  • Fremstilling af palmesukker

  • Cooking-class

  • Nogle eftermiddagstimer med aktiviteter med landsbyens beboere

  • Blambangan/Lodji Inggrisan Museum
  • Enkeltværelse: DKK 1.995,-

  • Afbestillingsforsikring: DKK 500,-

     

     


    Udflugter i Pemuteran, Vest Bali, er ikke inkluderet i rejsen:

    Udflugtspakke med dansk rejseleder per person: DKK 570,-
    - Udflugterne kan også købes enkeltvis i Pemuteran (dog uden garanti for dansk rejseleder)

    • PAKKEN INDEHOLDER 3 UDFLUGTER
      1) Bådtur til Menjangan Island, hel dag med frokost
      Vi sejler til den ubeboede ø Menjangan, også kendt som Deer Island (Krondyrenes ø). Ifølge legenden fik den navnet af de lokale, der hvert forår så store flokke af hjorte svømme de cirka 10 kilometer ud til øen, hvor de i dag lever frit over hele Menjangan.
      Øen huser flere templer heri blandt andet Gili Kencana Templet, der er Balis ældste. Templerne passe i dag af en enkelt munk på turnusordning.

      2) Tempeltur og hot springs, halv dagVi besøger 3 templer i lokalområdet, blandt andre Pulaki Templet, hvor makakaber færdes frit. Ifølge legenden bevogter de templet for at ære templets grundlægger. Pura Pabean templet er hvor fiskerne beder om sikkerhed på havet. Det rummer en usædvanlig blandet udsmykning af både Kinesisk og Balinesisk kunst. Melanting templet er de handlendes tempel grundlagt i 1500-tallet. Med sin rigdom af historisk arkitektur og dets beliggenhed giver besøget de fleste en helt speciel oplevelse. 
      Vi slutter udflugten med en tur ved Balis største varme kilder, der, med en gennemsnits temperatur på 40C, omgivet af mangroveskov, ligger så tæt på kysten, at man kunne tro at havet er en stor opvarmet swimmingpool. Det svovlholdige vand er kendt for sin helbredende virkning og der er naturligvis mulighed for at dyppe sig.

      3) Besøg på vingård og perlefarm, halv dag
      Vi besøger en vingård, der på grund af klimaet altid har i gang i alle stader af processen med vinfremstilling. Midt i vingården smager vi på vinen.
      På perlefarmen får vi vist hele forløbet med tilblivelsen af en perle, fra aller første stade til perlen bliver et smukt forarbejdet smykke.

    ANDRE UDFLUGTER 
    - købt hjemmefra er det med dansk rejseleder ved antal angivet minimum personer

    • Trekking i regnskov, halv dag (per person, min 2 pers) DKK 345,-
      Vi tager ud i West Bali National Forest, der på sine 19.000 ha dækker stedsegrøn lavlandsregnskov, løvfældende monsunskov, savanne, mangroveskov og meget mere som et rigt fugleliv med over 50 forskellige arter.

    • Tempelceremoni, halv dag (per person, ingen minimum) DKK 220,-
      Ritualer indgår med stor vægt i Balinesernes daglige liv. De er simpelthen essensen af Balinesernes rige kultur. Vi følger et af ritualerne, Tirta Penglukatan, hvor krop og sind renses. Til denne ceremoni er det obligatorisk at bære sarong.

    • Vilde delfiner, halv dag (per person, min 2 personer) DKK 235,-
      Oplev vilde delfiner i solopgangen. Grundet naturens orden kan der være få, eller i dusinvis. Det er sjældent, der ingen er. Skulle det ske, kompenserer solopgangen delvis for det.

    • Cooking-class med 5-retters Balinesisk middag, (per person) DKK 235,-
      Vi holder cooking-class, hvor de der har lyst lære at lave Balinesiske retter og om ingredienserne og om krydderierne. Vi slutter af med en 5-retters Balinesisk middag.

     

    EKSEMPLER PÅ LÆNGERE UDFLUGTER, DER IKKE ER INKLUDERET I REJSEN:
    - Bemærk: Som hovedregel er de med engelsktalende lokalguide

    • Risterasserne i Tabanan (for to personer, engelsktalende lokalguide) DKK 440,-
      Dyrkning af ris på terrasser hedder Subak på Balinesisk. Det blev udviklet i det 9-århundrede og har tætte relationer til Balinesernes religiøse liv. Alle beslutninger fra hvilke sorter der skal dyrkes, rette tid til at sætte planter ud, fordeling af vand bliver diskuteret og truffet i fællesskab, så alle sikres ligelig fordeling.
      Subak blev i 2012 anerkendt som UNESCO verdensarv.

    • Solopgang, Mount Batur (for to personer, engelsktalende lokalguide) DKK 660,-
      Mount Batur er stadig aktiv som vulkan. Den strækker sig 1.717 over havets overflade, omkring 120 kilometer fra Pemuteran. Med en rimelig god fysik kan den bestiges på omkring to timer. 
      Køreturen frem og tilbage tager cirka 3½ time hver vej.

     

    OG EN LIDT KORTERE TUR   

    • Fuglekik, 2 -3 timer (for to personer, engelsktalende lokalguide) DKK 660,-
      Fugleturen til West Bali National Forest byder på mulighed for at spotte mere end 50 forskellige arter.
      Heriblandt: Beach Thick-knee; Pink-headed Green Pigeon Orange-breasted Green Pigeon; Grey-cheeked Green Pigeon, Javan Cuckoo-shrike; Black-winged Myna (Starling); Javan Banded Pitta; Bali Myna (Starling); Java Sparrow.
    • Vi arrangerer også udflugter til kunstnerbyen Ubud. Både med fast program og som "Ubud på egen hånd."

Oplevelsestur i Banyuwangi og afslapning i fred og ro på Balis måske bedste strand

På denne rejse skal I først opleve den forholdsvis nye destination Banyuwangi på Øst Java, der ifølge legenden er hvor livet på Java opstod, inden vi forsætter til Pemuteran på Vest Bali, hvor du kan vælge at slappe af på stranden, eller tage med på vores spændende udflugter. Du kan også spille golf, snorkle og dykke i Pemuteran, der også er hjemsted for Biorock koralrev-beskyttelsesprojektet.

Mellem Banyuwangi og Pemuteran krydser vi Bali-strædet med færge.

Banyuwangi på Øst Java er uløseligt forbundet med Ijen Kraterets blå ild, sejlads gennem mangroveskovene, Port Muncars hundredvis af specielle fiskerbåde, "Lille Afrika på Java" og beboernes beskyttelse af havskildpadder og meget mere som Gombengsari Village, hvor indbyggerne ejer deres egen lille kaffeplantage i et fælles økosystem.

Pemuteran på Vest Bali byder på muligheder for masser af udflugter, der dækker ethvert behov fra tempelceremoni over vilde delfiner, trekking, vingård, til besøg på den unikke ø Menjangan, der huser truede skildpaddearter og hvor krondyrene bader fra afsidesliggende strande, risterasser, solopgang over Mount Batur.     

Snorkler eller dykker du kan du få en oplevelse, du næppe møder andre steder.

Antal deltagere max. 12 personer

Dag 1

Afrejse fra Danmark

I afrejser fra Ålborg/Billund/København med KLM til Amsterdam og flyver videre med KLM direkte til Bali.


Dag 2

Ankomst Bali

I lander i Denpasar tidligt på aftenen lokal tid. Her står jeres danske rejseleder klar til at modtage jer.

I bliver indkvarteret på et lækkert hotel med swimmingpool. Med aftenen til egen disposition, kan I vælge at se på byen, spise ude, på hotellet eller bare slappe af. 


Dag 3

Fra Denpasar via Bedugul-søerne til Banyuwangi

Efter morgenmaden går turen mod Banyuwangi. På vejen besøger vi Bedugul-søerne med Ulun Danu Beratan tempel komplekset bygget i 1634 til ære for Hindu treenigheden Brahma-Vishnu-Shiva. Området ligger i 1.200 meters højde.

Efter en frokost kører vi mod Gilimanuk, hvor vi krydser Balistrædet til Banyuwangi og fortsætter til vores hotel i Kemiren Village, der er vores hjem de næste 5 nætter. Vi tager bussen med på færgen, så vi slipper for at slæbe bagage. 

Klokken 16:00 dukker Kisma, vores lokalguide, op, og tager os med på en byvandring i landsbyen.

Kemiren Village er en typisk nutidig indonesisk landsby med en blanding af traditionelle træhuse og bygninger, der er tillempet modernitet med mursten og mere moderne byggeri. Byen er omgivet af rismarker. Indbyggerne er blandt andet farmere, forretningsdrivende, privat ansatte og embedsmænd. 

Middagen indtager vi i Sanggar Paglak, der ejes af en af landsbyens indbyggere. Her lytter vi til lokal musik og overværer lokale danse.


Dag 4

Banyuwangis særegne borgmester residens, Hoo Tong Bio Templet, Gombengsari Village og Batik

Efter morgenmaden besøger vi Banyuwangis lidt specielle borgmester residens, der er delvist bygget ind i en skrænt og det kinesiske Hoo Tong Bio tempel, der er her en helt speciel historie fra kolonitiden, inden vi fortsætter til Gombengsari Village, hvor beboerne ejer hver deres lille kaffeplantage i et fælles økosystem. Vi ser også bønnernes vej fra plante til færdig produktion, både i nutidige som gamle produktionsformer.

Efter frokosten er det tid til at stifte bekendtskab med, hvordan man laver batik, maler stof på klæde, et af Indonesiens bidrag til vores UNESCO verdensarv.

Efter middagen anbefaler at man tørner ind tidligt.


Dag 5

Ijen Kraterets blå ild, Jagir vandfald, Cemara Beach, put-and-take, hygge og barbecue

Denne dag starter vi tidligt, rigtig tidligt. Vi drager af sted allerede en halv time efter midnat, kl. 00:30 for at opleve ”Den blå ild” ved Ijen krateret og er vejret os venlig stemt får vi solopgangen med.

Turen op til krateret er på cirka 3,2 kilometer. Temperaturen er mellem 0 – 10 grader, så vi anbefaler varm jakke, handsker, varm hue, regnjakke. Opturen foregår i mørke så pandelampe eller lommelygte SKAL medbringes. HUSK batterier. Glemmes de, har vores guider reserver med.

Turen er IKKE egnet for personer med astma, vejrtrækningsproblemer eller hjertesygdomme.

For de der ikke har mulighed for at deltage, er der så mulighed for en fuld nats søvn.

Men VIL man med, har vi selvfølgelig en løsning på det. Med hjælp fra landsbyens unge mænd, kan vi hjælpe sådanne deltagere med transport i kørestol til og fra krateret.

Så, med få forbehold, behøver ingen at gå glip af oplevelsen.

Vel nede igen lægger vi vejen forbi Jagir vandfaldene på vej hjem til morgenmad, et bad og måske et hvil.

Friske igen drager vi til Cemara Beach med she-oaks, hun-egetræer, et strandbevarelsesprojekt. Naturligvis planter vi også vores egne træer.

På samme strand ser vi landsbybeboernes projekt med beskyttelse af havskildpadder, der lægger deres æg her. Landsbybeboerne tager vare på æggene i hele perioden fra de bliver lagt i maj - juli og november – marts til de små nye skildpadder titter frem 60 – 75 døgn senere.

Er vi heldige overværer vi nogle af de små komme ud af æggene og begynde deres færd.

Vi fortsætter til Banjarsari Village, hvor vi drikker kaffe og fisker i en lækker put-and-take, hygger, holder barbecue og spiser middag.


Dag 6

Alas Purwo National Forest, frokostsejlads gennem mangroveskov, Muncar Port

Efter morgenmaden kører vi til Alas Purwo National Forest med tyre og rådyr. Herfra vandrer vi, det kræver ingen særlige forudsætninger, cirka tre kilometer til mangroveskoven på Segara Anakan halvøen, hvor en båd venter os. Vel ombord, spiser vi frokost, mens vi sejler gennem mangroveskoven ud til kysten.

 Vi besøger Muncar Port, der er den største traditionelle havn på Java. Den er udgangspunkt for en fiskerflåde på hundredvis af fartøjer i alle størrelser, udsmykninger og malet i alle farver og mønstre


Dag 7

Tamansuruh Village, Banjar Village og Pondok Indah

Efter morgenmaden tager vi til Tamansuruh Village, hvor vi overværer produktion og reparation af lokale musikinstrumenter. Har du lyst til at afprøve dit håndelag er du velkommen til det.

Derefter går turen til Banjar Village, hvor vi lærer om fremstillingen af palmesukker. Også her er der mulighed for at deltage i processen.

Frokosten tilbereder vi selv af lokale råvarer. Vi tager den med til Pondok Indah, et smukt beliggende traktørsted, hvor vi indtager den og lader den bundfælde sig, inden vi tager tilbage til Kerimen Village, hvor vi laver forskellige aktiviteter med landsbyens beboere, inden vi spiser middag.


Dag 8

Transfer fra Banyuwangi til Pemuteran

Så er det tid til at pakke og tjekke ud af hotellet. Vi besøger Blambangan/Lodji Inggrisan museet, der rummer mere end 500 objekter fra Blambangan Kingdom, der som det sidste Hindu kongerige på Java eksisterede fra 1536-1580.

Vi spiser frokost og kører ned til havnen, hvor vores bus venter, klar til at tage med færgen over Bali-strædet og til vores næste destination, Pemuteran på Vest Bali.

Vi ankommer til Pemuteran hen på eftermiddagen og efter indkvartering er de næste dage til fri disposition.


Dag 9

9 - 12 dage til egen disposition

Vi holder en introduktion til Biorock koralrevs-genoprettelsesprojektet, hvor vi slutter med snorkling for dem der har lyst og en guidet tur på stranden for dem, der foretrækker det.

Læs mere om projektet under fanen med Biorock.  

I har også mulighed for at tilkøbe udflugter hos jeres danske guide, spille golf på attraktiv bane og snorkle eller dykke i verdensklasse. Læs mere under fanen med Golf og Dykning.


Dag 10

9 - 12 dage til egen disposition

Vi holder en introduktion til Biorock koralrevs-genoprettelsesprojektet, hvor vi slutter med snorkling for dem der har lyst og en guidet tur på stranden for dem, der foretrækker det.

Læs mere om projektet under fanen med Biorock.  

I har også mulighed for at tilkøbe udflugter hos jeres danske guide, spille golf på attraktiv bane og snorkle eller dykke i verdensklasse. Læs mere under fanen med Golf og Dykning.


Dag 11

9 - 12 dage til egen disposition

Vi holder en introduktion til Biorock koralrevs-genoprettelsesprojektet, hvor vi slutter med snorkling for dem der har lyst og en guidet tur på stranden for dem, der foretrækker det.

Læs mere om projektet under fanen med Biorock.  

I har også mulighed for at tilkøbe udflugter hos jeres danske guide, spille golf på attraktiv bane og snorkle eller dykke i verdensklasse. Læs mere under fanen med Golf og Dykning.


Dag 12

9 - 12 dage til egen disposition

Vi holder en introduktion til Biorock koralrevs-genoprettelsesprojektet, hvor vi slutter med snorkling for dem der har lyst og en guidet tur på stranden for dem, der foretrækker det.

Læs mere om projektet under fanen med Biorock.  

I har også mulighed for at tilkøbe udflugter hos jeres danske guide, spille golf på attraktiv bane og snorkle eller dykke i verdensklasse. Læs mere under fanen med Golf og Dykning.


Dag 13

Afrejse fra Bali

Lige efter frokost er det tid til at sige farvel til Pemuteran, Bali og Indonesien for denne gang. Vi kører ad landevejen langs havet til Denpasar Lufthavn. Her siger I farvel til jeres danske rejseleder og tjekker ind.


Dag 14

Ankomst Danmark

KLM-flyet lander i Amsterdam omkring kl. 6 næste morgen, og tilbage er så blot at finde gaten med jeres respektive fly til Ålborg/Billund eller København.


Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Udover at du kan kontakte SAMSON TRAVEL mandag til fredag 08:30 - 16:00 på 98 42 78 00 er du også meget velkommen til at kontakte vores Indonesien kyndige, Peer Holm Jørgensen, direkte enten på;

Telefon 40 36 30 00

Mandag 16:00 - 19:00

Torsdag 16:00 - 20:00

Søndag 15:00 - 20:00

eller per mail: phj@samson-travel.dk

Hvis jeg er optaget på telefonen, så send en sms, med dit navn og nummer, så ringer jeg tilbage, straks jeg er ledig.

Du er også velkommen til blot at sende en sms eller mail med dit nummer og et tidspunkt, hvor det passer dig at blive ringet op. Også aften og weekend. Skulle du ramme en tid, hvor jeg er optaget til anden siden, får du besked i forvejen, så vi kan finde et andet tidspunkt.

Min baggrund er, at jeg kom til Indonesien første gang for 55 år siden som 17-årig og i 2009 blev den første danske forfatter siden H.C. Andersen, der udkom på Bahasa Indonesia, det indonesiske nationalsprog, hvor jeg skriver om Indonesiens farverige historie, dynamiske nutid og fremtid. 

Bali Agung Village

I lander med KLM i Denpasar omkring halv otte om aftenen. Efter visum, der udstedes ved ankomst, og bagageudlevering går turen til BALI AGUNG VILLAGE, der ligger cirka 15 minutter fra lufthavnen.

Hotellet er holdt i traditionel Balinesisk stil og ligger i en frodig tropisk have med swimming pool.

Dets restaurant serverer både europæiske, kinesiske og indonesiske retter. Der er regelmæssigt underholdning med Balinesisk musik og danse.

Hotellet ligger tæt på centrum, butikker, restauranter og underholdning.


OBS:

I Indonesien har man ikke den samme regelrette inddeling af hoteller, bed and breakfast med mere, som det kendes i Danmark. Der bruges i stedet ofte "hotel" med inddelinger i standard, eco, de luxe og flere betegnelser i de store byer fremfor antal stjerner.

Udenfor de store byer anvendes som hovedregel "home stay," der spænder fra et værelse hos en familie til luksus gæstehuse bygget til formålet. Det vil sige at "home stay" ikke nødvendigvis er, hvad man kunne forledes til at tro, at man bor privat hos en familie 😊

Sahid Osing

Næste morgen går turen til Banyuwangi på Øst Java, hvor I de næste fem dage bor på SAHID OSING. Det ligger midt i Kemiren Village, hvis indbyggere er af Osing stammen, Banyuwangis meget imødekommende, oprindelige befolkning.

Værelserne er holdt i Osing folkets traditionelle stil og kultur, tilføjet morderne faciliteter, der får gæsterne til at føle sig som en den af den lokale stamme.


OBS:

I Indonesien har man ikke den samme regelrette inddeling af hoteller, bed and breakfast med mere, som det kendes i Danmark. Der bruges i stedet ofte "hotel" med inddelinger i standard, eco, de luxe og flere betegnelser i de store byer fremfor antal stjerner.

Udenfor de store byer anvendes som hovedregel "home stay," der spænder fra et værelse hos en familie til luksus gæstehuse bygget til formålet. Det vil sige at "home stay" ikke nødvendigvis er, hvad man kunne forledes til at tro, at man bor privat hos en familie 😊

Biorock Home Stay

Efter frem nætter går turen til Pemuteran, Vest Bali, hvor vi bor i "Home stay." Efter beslutning fra beboerne er der ingen deciderede hoteller, udover ét med 58 værelser, der i stor udstrækning er bungalows, som de "home stay," vi benytter.

Vores primære "home stay" er Biorock, der er indrettet som 6 "kæde-bungalows" på hver cirka 35 kvm, med soveværelse, "open air" privat bad, overdækket terrasse, gratis wifi, aircondition, et dele-køkken, hvis man selv vil lave mad, morgenmad er inkluderet.

Mellem bungalowerne er der en tropisk have. Der er to minutter til stranden.

Biorock Home Stay ligger i landsbyen, med 2 -5 minutters gåafstand til små hyggelige spisesteder, hvor de lokale også spiser og små butikker.

Hvis Biorock er optaget, indkvarteres gæsterne på et lignende sted ved siden af. Der er fem af dem i alt. Alle bygget til formålet og ejet af indbyggere i Pemuteran.


OBS:

I Indonesien har man ikke den samme regelrette inddeling af hoteller, bed and breakfast med mere, som det kendes i Danmark. Der bruges i stedet ofte "hotel" med inddelinger i standard, eco, de luxe og flere betegnelser i de store byer fremfor antal stjerner.

Udenfor de store byer anvendes som hovedregel "home stay," der spænder fra et værelse hos en familie til luksus gæstehuse bygget til formålet. Det vil sige at "home stay" ikke nødvendigvis er, hvad man kunne forledes til at tro, at man bor privat hos en familie 😊