Indonesien

Indonesien, verdens fjerde største nation, er et eldorado af betagende natur, gamle kulturer, traditioner og overleveringer, et hav af religioner, kulinariske lækkerier, fascinerende landskaber med regn- og mangroveskove, savanne, vulkaner, økosystemer, museer, nutidige og gamle landsbyer, 1000årige templer og bidrager til vores UNESCO verdensarv både fysisk, håndværksmæssigt, kulturelt, socialt og med et ”mesterværk af mundtlig og imaginær verdensarv.”

Indoneserne selv er åbne og imødekommende og trods alle genvordigheder med over 300 år som hollandsk koloni til 1945/49, derefter periodisk frihed, 1945/49-1965, og en diktator, 1965 - 1998, fulgt af et spirende demokrati, har de nu udviklet et velfungerende demokrati, inklusive frie valg, hvor den nuværende præsident Jokowi valgt i 2014 ikke er fra "den gamle garde." Han er på valg igen i april 2019.    

Vi tilbyder rejser til Vest Bali som enkelt destination og i kombination med Øst Java og Central Java, både som grupperejser, individuelle rejser og langtidsophold. Og hele Indonesien på egen hånd. Klik på mulighederne herunder.

Indonesien og Danmark: Indonesien er et vigtigt marked for den danske maritime industri, ikke mindst fordi Indonesien lægger stor vægt på at blive en førende maritim nation i Østasien, og fordi landet er et stort ørige.

Dansk maritimt udstyr, teknologier og designløsninger kan på grund af den høje kvalitet, og virksomhedernes fokus på miljøvenlige løsninger og høj maritim sikkerhed, være med til at opfylde Indonesiens ambitioner om udbygning af maritim infrastruktur og mere avanceret skibsbygning.