Storbyferie i Amsterdam

Oplev Amsterdam på egen hånd

Fra DKK 4595,-

  • Du slipper for besværet
  • Du får trygheden ved en pakkerejse
  • Du får rådgivning af kompetente rejsekonsulenter

Amsterdam har sin helt egen karakter og charme med de mange gamle, smukke huse og de mange kanaler, hvor husbådene ligger side om side, mange smukt udsmykkede med blomster. Der er meget, du kan opleve på en storbyferie i Amsterdam - bl.a. masser af sjove cafeer, gallerier, og museer. Den bedste måde at se byen på er en tur i kanalbådene. Kigger du på et kort over Amsterdam, ser du næsten ligeså mange kanaler som gader. Gaderne er oftest smalle, mens de fleste kanaler er meget bredere. Det er tydeligt, at det foretrukne transportmiddel i bymidten er båd, cykel eller til fods.

Byen er et besøg værd året rundt, og højsæsonen er derfor længere end i mange andre byer. Højsæsonen er både forår og sommer. Foråret, hvor tulipanerne blomstrer, og sommer, hvor meget af livet forgår udendørs. Efterår og vinter er dog også en dejlig tid, da der ligeledes er mange ting at se inden døre, og på denne tid er hotellerne ofte en smule billigere. Shoppinggenet har også rig mulighed for at blive luftet på en storbyferie i Amsterdam - foruden de mange kendte mærkevarebutikker, findes der også et væld af små, spændende specialbutikker.

fra Aalborg, Billund og København

 

Europas fantastiske storbyer

Til trods for, at mange i dag vælger ’gør-det-selv’-modellen med booking af fly ét sted, hotel et andet og evt. udflugter/billeje mv. et tredje, oplever vi, at mange også ser de klare fordele i at få en hel pakke skræddersyet.

F.eks. inkl:
Transfer, koncert-/fodboldbilletter mv.

Indbyggere: 743.000.
Areal: 219 km2.
Valuta: Euro

Turistinfo
Holland har ikke noget turistinformationskontor i Danmark, men derimod har de en udmærket hjemmeside på dansk

Åbningstider
De fleste butikker er lukkede mandag formiddag. Tirsdag til lørdag åbent fra 9-17.30. Søndag har de fleste butikker i centrum åbent 11-17. Banker, posthus, apotek og offentlige kontorer er åbne mandag til fredag fra 9-17.

Seværdigheder

  • Det Kongelige Slot, Dam Square (www.paleisamsterdam.nl)
    Det kongelige slot på Dam-pladsen er ét af de 3 slotte, som kongefamilien anvender. Det bruges til statsbesøg og andre officielle ceremonier. Når slottet ikke bruges af kongefamilien, er det åbent for publikum
  • Artis Royal Zoo, Plantage Kerklaan 38-40 (www.artis.nl)
    Amsterdams Zoo byder på et planetarium, zoologisk museum og den største sommerfuglehave i Holland. Om sommeren er haven ofte vært for koncerter, og der er også specielle aktiviteter på programmet, såsom ”dyrehaven bag kulisserne” eller skøjtebane om vinteren.
  • Science center NEMO, Oosterdok2 (www.e-NEMO.nl)
    Bagved centralstationen ligger én af de mest imponerende bygninger af moderne arkitektur i Amsterdam. Den store bygning er tegnet af arkitekten Renzo Piano og rummer det største videnskabscenter i Holland. De fem etager er fyldt med skiftende udstillinger, teaterforestillinger, fil, workshops og præsentationer.
  • Museum Het Rembrandthuis, Jodenbreestraat 4-6, www.rembrandthuis.nl
    Hvordan var Rembrandts liv? Hvor kom han fra, og hvor lavede han sine mesterværker? Alt dette får du svar på i Rambrandts hus i Amsterdam.
  • Van Gogh Museum, Paulus Pottenstraat 7, www.vangoghmuseum.nl
    Et besøg på Van Gogh Museet er en oplevelse, man ikke bør gå glip af. Det er det sted i verden, hvor der er mulighed for at se flest malerier af Van Gogh.
  • Rijksmuseum, Jan Luiijkenstraat 1, www.rijksmuseum.nl
    Rijksmuseet er det største og vigtigste museum i Holland. Det rummer næsten 1 million museumsgenstande, heraf mange mesterværker.
  • Anne Franks Hus, Prinsengracht 267, www.annefrank.org
    Anne Frank og familien tilbragte mere end 2 år i skjul på bagsiden af huset i Prinsengracht. Nu fungerer huset som museum, og blandt de mange genstande findes Anne Franks dagbog. Man kan udgå kø ved at købe billetter online, eller besøge museet tidligt kl. 09 eller efter 18.
Hampshire Hotel Rembrandt Square ****

Centralt beliggende på Amstelstraat på hjørnet af den kendte og livlige Rembrandt Square samt i gåafstand fra museer, indkøbsgader, restauranter og klubber. Overfor Waterlooplein undergrundsbane

På hotellet findes reception, som er åben 24 timer i døgnet, portier, restaurant, bar, roomservice og internet i hall'en. Sikker offentlig parkeringsplads i nærheden af hotellet (mod afgift).

Alle hotelværelserne har aircondition, bad/bruser, hårtørrer, LCD TV, film, telefon, hurtig internetopkobling, strygejern, minibar og kaffe/tekoger.

Adresse: Amstelstraat 17, 1017 DA Amsterdam, Holland

Eden Hotel Amsterdam Hampshire Eden ***

3-stjernet hotel i hjertet af Amsterdam
Hotellet ligger midt i centrum, under 200 m fra den berømte plads, Rembrandt Plein, 10 minutters gang fra hovedbanegården. På hotellet forefindes reception, kaffebar, vaskeservice og brasserie.

Hotelværelserne er indrettede i varme farver med designermøbler og er i øvrigt udstyret med badeværelse/dusch, hårtørrer, telefon og TV.

Adresse: Amstel 144, 1017 AE Amsterdam, Holland