Holland

Holland har noget for enhver smag med sine mange blomstermarker med tulipaner, sine spændende storbyer og talrige kanaler. Holland er blandt andet kendetegnet ved sine vindmøller, træsko og massevis af cykler, som benyttes af lokale såvel som turister.  

Holland er ét af de tættest befolkede lande i Europa, og det er samtidig ét af de lavestliggende lande, og det er heraf, navnet 'Nederlandende' er kommet. 

Landet giver rig mulighed for mange spændende oplevelser - for eksempel storbyen Amsterdam, som kombinerer shopping med kulturelle seværdigheder og pulserende natteliv. Byen fremstår idyllisk med sine hyggelige kanaler, hvor husbådene gynger i vandet. Besøg én af de mange restauranter, som serverer hollandske specialiteter. Disse inkluderer blandt andet sirupsvaflerne 'stroopvaffel' og forskellige traditionelle oste.