Emiraterne

Oplev det fascinerende ørkenland bestående af de syv emirater: Abu Dhabi, Ajman, Dubai, Fujairah, Ras Al Khaimah, Sharjah og Umm Al Quwain. Hovedstaden er Abu Dhabi, men det mest kendte turistmål må siges at være Dubai.

Dubai er blevet et vigtigt turistområde i Mellemøsten, bl.a. som følge af sit hurtigt voksende luftfartselskab, som ledes af emirens onkel. Landet er i dag i stor økonomisk vækst med enorme bygningsprojekter og konstante udbyggelser, mens det for 200 år siden ikke var andet end en ørken. Men så blev olien fundet, og de Forenede Arabiske Emirater gik fra næsten at være et u-land til at blive det rigeste muslimske land. 80 % af befolkningen udgøres i dag af immigranter.

Klimaet er pragtfuldt med små nedbørsmængder. Dubai har en meget varm sæson, som strækker sig fra maj til oktober og en knap så varm sæson fra november til april. I højsommeren når temperaturen ofte 45 grader, mens den om vinteren ligger mellem 5 og 18 grader - der er dog store variationer i ørkenområderne.