Armenien

Armenien er beliggende i Kaukasus og grænser op til Tyrkiet, Georgien, Aserbajdsjan og Iran. Armenien har en ældgammel kultur, og var det første land, hvor kristendommen blev hovedreligion. Landet har gennem årene været præget af voldsomme omvæltninger, hvor store naboer som Persien, Romerriget og Tyrkiet har besat og delt landet. Senest var Armenien en del af Sovjetunionen, men blev ved Sovjets opløsning igen i 1991 en selvstændig stat.